Studieretningen Eliteidræt

Kombinér business, økonomi og et aktivt studieliv

Eliteidræt

Studieretningsfag: Afsætning A, International økonomi A og Idræt C

Eliteidræt er for alle der elsker sport, idræt og en aktiv livsstil. I studieretningsfagene vil vi primært arbejde med virksomheder, der enten er i sportsbranchen eller på anden måde har tilknytning hertil. Derudover vil du også i studieretningens øvrige fag møde forløb med et sportsligt tilsnit.

Hvorfor skal elitesportsfolk kunne flere forskellige sprog? Hvorfor er det vigtigt for Danmark som land, at Tour de France starter i København? Hvilken rolle spiller sport i vores samfund, økonomisk, socialt og politik. Hvordan kan sport og idræt anvendes i forskellige virksomheder, organisationer og i vores samfund generelt? Hvordan hænger identitetsdannelse, livsstil og idræt sammen?

Hvis du er Team Danmark elev, er denne retning særligt velegnet, idet der er afsat tid til morgentræning tirsdag og torsdag, så undervisningen først begynder kl. 10.05.

Praktisk info
Opstartsdato
10. august 2026

Om studieretnigsfagene

Både i Afsætning og International økonomi arbejder vi med de samme faglige emner som på de andre studieretninger. Vi tager dog primært udgangspunkt i danske og internationale sports- og eventvirksom- heder.

Du lærer f.eks. hvordan sportsstjerner og andre influencere kan brande sig selv eller virksomheder. Hvordan virksomheder og lande kan opnå konkurrencemæssige fordele ved hjælp af store internationale sportsbegivenheder og lignende. – særligt ift. studieretningen er, at det ikke nødvendigvis foregår mens man sidder på en stol eller ser på en computer. 

Idræt er dit valgfag

Idræt er et bundet valgfag i 3.g. - her du vil møde forskellige sportsdiscipliner, men også undervisning om træning, kost, anatomi og fysiologi.

Desuden vil vi igennem alle tre år arbejde med at være aktive også mens vi lærer. Vi skal have virkeligheden ind i klasserummet eller klassen ud i virkeligheden. 

Studieture

Vi rejser til et fagligt relevant sted, hvor vi har fokus på økonomiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold, så dine studieretningsfag kommer til at være omdrejningspunktet. I 1.g tager vi på 2 dages introtur. I 2.g rejser vi til et sportresort . I 3.g er der mulighed for en frivillig studietur - det faglige omdrejningspunkt er det tværfaglige SO6-forløb. Samlet pris: 10.000 kr. for studieture, camps, ekskursioner og andre aktiviteter i klassen - plus evt. udgift til frivillig studietur.


Du kan også rejse med Erasmus+, med Oplæring i udlandet og på projektrejser.

Hvorfor eliteidræt?

August går på studieretningen Eliteidræt

“Jeg valgte Eliteidræt, fordi jeg gerne vil kombinere business med et aktivt studieliv. Vi har international økonomi og afsætning, så vi lærer om markeder og hvordan man bygger en virksomhed op, samtidig med at idræt fylder i hverdagen. Sammenholdet er stærkt, og vi har ture og sociale arrangementer, der ryster os sammen. Hvis du vil kombinere økonomi og bevægelse, er Eliteidræt en oplagt studieretning.”

- August, 1.r

Sådan bliver du optaget

Efter HHX?

Studieretningen er for dig, der elsker sport, idræt og en aktiv livsstil. Se alle dine muligheder med denne studieretning på Adgangskortet.

Hjælp til dit uddannelsesvalg?

Vores studievejledere er klar til at hjælpe dig med dit uddannelsesvalg, adgangskrav, optagelse.dk og meget mere. Ring på +45 56670400 eller skriv dit spørgsmål til studie@khs.dk

Ring også gerne og aftal tid for et besøg eller en snak om dit uddannelsesvalg.