Translokation 2026? · Find info her
Start din fremtid på et merkantilt, almendannende gymnasium og bliv en del af et stærkt gymnasiefællesskab
Der er optagelse på HHX hvert sommer i august.
For at blive optaget skal du udfylde din uddannelsesplan og altid søge via optagelse.dk. Fristen for at søge ind er 1. marts kl. 12:00. På optagelse.dk finder du også god hjælp til ansøgningsprocessen. Du kan finde mere generel info på uddannelsesguiden.
For at blive optaget på HHX direkte efter 9. eller 10. klasse skal du opfylde disse krav:
Bestå folkeskolens afgangseksamen
Have mindst 5,0 i gennemsnit i standpunktskarakter - Er gennemsnittet af dine standpunktskarakterer under 5, kan du optages uden prøve, hvis du får minimum 6 i gennemsnit i eksamenskaraktererne i de lovbundne prøvefag
Have modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse
Have bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen ved de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.
Du kan læse i detaljer om adgangskravene på ug.dk. Du er også velkommen til at kontakte vores studievejledere, hvis du har brug for at tale med én omkring adgangskravene.
Læs om reglerne om elevfordeling på UVM.
Spørgsmål til elevfordeling? Kontakt:
Uddannelsesrektor, cand.mag
Opfylder du ikke adgangskravene, eller søger du efter fristen, bliver du inviteret til en optagelsesprøve efterfulgt at en optagelsessamtale.
Du skal altid søge optagelse via optagelse.dk, og du får automatisk en besked, hvis du skal til optagelsesprøve samt information om, hvordan prøven kommer til at foregå. Efter optagelsesprøven skal du til en samtale med os.
Optagelsesprøven er en centralt stillet skriftlig prøve, der varer fire timer. Prøven bedømmes med bestået eller ikke-bestået, og du bliver stillet opgaver i fagene:
dansk
engelsk
matematik
fysik/kemi
Når dit resultat af optagelsesprøven ligger klar, bliver du inviteret til optagelsessamtale. En bestået optagelsesprøve er altså i ikke i sig selv nok til at blive optaget på uddannelsen.
Der vil være optagelsesprøve den 12. juni 2026 eller 29. juni 2026 kl. 10-14.
Kontakt vores Studiecenter, hvis du har praktiske spørgsmål til optagelse, optagelsesprøver og generelle adgangskrav.
Kontakt vores studievejledere, hvis du har spørgsmål til valg af uddannelse, faglige niveauer, optagelsesprøver, spørgsmål til optagelse.dk eller hvordan du ansøger. Vi er klar til at hjælpe dig. Du kan også altid skrive til studievejlederne på studie@khs.dk.
Alle studieretninger giver dig alle adgang til at læse videre på et væld af uddannelser. Men du skal være opmærksom på, at der er videregående uddannelser, der stiller krav om bestemte fag på bestemte niveauer.
Adgangskortet kan hjælpe dig med at matche din valgte studieretning op mod de specifikke adgangskrav på den videregående uddannelser, du drømmer om. Husk: Hvis du mangler et fag, er det altid muligt at læse det på et højere niveau.
Se hvad tidligere studenter, har brugt deres studentereksamen til:
Tilmeld dig skolens nyhedsbrev for at holde dig opdateret om nyheder der er relevante for nuværende og kommende elever, samt forældre til nuværende og kommende elever.
Weeeeee! Vi er beæret over at netop du er kommet med ombord! Tak.