Kontoruddannelsens hovedforløb: Speciale i Administration

Specialet dækker over en bred vifte af arbejdsopgaver, som spænder fra kommunikation og kundeservice til datahåndtering og kvalitetssikring af arbejdsopgaver

Hovedforløb på kontoruddannelsen

På kontoruddannelsens hovedforløb udbyder vi Specialet i Administration, som er rettet mod store som små private virksomheder og fremtidens digitale arbejdspladser. Specialet dækker over en bred vifte af arbejdsopgaver, som spænder fra kommunikation og kundeservice til datahåndtering og kvalitetssikring af arbejdsopgaver. 

Hovedforløbet tager 2 år og veksler mellem skoleophold og arbejde i den virksomhed, du er i lære hos. Du afslutter skoleopholdet med en fagprøve.

Hvad lærer du?

På skoleopholdene hos os får du kompetencer inden for eksempelvis samarbejde, formidling, serviceforståelse, systemforståelse og mange andre fagområder. Når du er ude i din virksomheden kan du prøve de nye kompetencer af. På skolen inddrager vi også eksempler fra jeres hverdag som cases. Det giver dig mulighed for at prøve forskellige virkelige problemstillinger af.


Som kontorelev med Administration som speciale bliver du klædt godt på til en karriere i f.eks. organisationer og foreninger, engroshandel og skoler.

Sådan underviser vi

Underviserne har mange års erfaring fra erhvervslivet, så de matcher kompetencemæssigt det arbejdsmarked, som du skal ud på. Vi bestræber os på at skabe læring, som du kan bruge til at skabe værdi i din virksomhed, og vi giver dig derfor mulighed for at løse opgaver, der tager afsæt i din arbejdsdag.

Vi har skabt et undervisningsmiljø hvor du både får viden og arbejder med konkrete værktøjer. Værktøjer er kun brugbare, hvis du samtidig får en forståelse af, hvordan din virksomheds forretning er bygget op. Vi har derfor også fokus på forretningsforståelse, data og korrekt brug af data.

Kontakt

Har du spørgsmål til opstart, tilmelding, skoleperioder mv. så er vi klar til at hjælpe dig.

  • Irina Hilma

    Underviser og kvalitetskoordinator

    91346730

    irhi@khs.dk

  • Louise Them-Hansen

    Underviser

    91346730

    loth@khs.dk

  • Mette Søgaard Jensen

    Uddannelsessekretær

    40910952

    mes@khs.dk