#EUX Business

Privatøkonomi på skoleskemaet

Af: Karina Anée Købke

Dårlig økonomi går hånd i hånd med mistrivsel. Det viser statistikkerne. Derfor er det vigtigt, at vi på Køge Handelsskole klæder vores elever godt på – også når det gælder deres privatøkonomi. For hvordan undgår man gældsfælden, dyre kviklån, og hvorfor er det vigtigt at kende sin ÅOP?

Det – og meget mere – blev vores elever på EUX Business klogere på, da Kenneth Hansen fra Økonomisk Råd, kendt fra Luksusfælden, holdt et oplæg om privatøkonomi.

Kenneth delte historier og fakta om de konsekvenser det kan få, hvis man ikke passer på sin privatøkonomi. Fra spil om penge og farerne ved kviklån til vigtigheden af en opsparing – og hvordan man egentlig læser sin forskudsopgørelse.

Vores elever fik konkrete råd, men også indsigt i de følelser, der ofte styrer vores økonomiske valg. Et vigtigt oplæg, der både satte tanker i gang og gav værktøjer til at undgå RKI og i det hele taget at tage sin fremtidige økonomi alvorligt.

Læs også...