#HHX

Festlig translokation for 247 HHX-elever

Af: Karina Anée Købke

Salen summede af festlig stemning og godt humør, da nybagte studenter mødte op til fejring sammen med deres familier den 25. juni 2022 på Køge Handelsskole. Skolens direktør Stig Johansen indtog talerstolen og roste eleverne for at være omstillingsparate i den verden, som har fulgt dem i deres år på skolen: ”Omstillingsparate. Rummelige. Kærlige. Dét er særligt de 3 ord, der karakteriserer jer studenter årgang ’22.

OMSTILLINGSPARATE fordi I har været hjemsendt, haft nødundervisning, er blevet undervist online og har i perioder været klassekammerater gennem skærmene - I har måtte undvære en lang række fester og studieture. I har hele tiden stillet op til, hvad vi har budt jer af ændringer med kort varsel både fra ministeriets og skolens side.


RUMMELIGE fordi I har vist, at der er plads til forskellighed her på KHS – det gælder både holdninger, udseende og personlighed. Man må godt stikke ud, man må godt stikke næsen frem, men man må ikke stikke af. Så er I opmærksomme på hinanden, på fællesskabet og på trivslen.

KÆRLIGE. Hvordan kan man sige, at en årgang er kærlige uden at kende dem personligt? Det kan man ved at observere jeres omgangsform i klasserummet, på gangene og sociale arrangementer. I smiler meget. I hilser med kram, kindkys og håndtryk. I har bakket op om morgensamlinger, idrætsdage og fredagscaféer med godt humør. I har holdt en gallafest, hvor luften var tyk af kærlighed. I har holdt en sidste skoledag, hvor luften var tyk af kærlighed. I sidder her i dag, og luften er tyk af kærlighed.

I gør verden til et bedre sted

Direktøren roste også eleverne for deres Ukraine indsamling:

”Og I har i den grad holdt modet, optimismen og hinanden oppe - under de specielle vilkår i har været gymnasieelever under - I har udvist selvstændighed og ansvarlighed. Og I har faktisk imponeret os alle her på KHS. Det tegner lovende for både jer og for vores samfunds fremtid, som I jo kommer til at bære på jeres skuldre. I har forandret jer, verden har forandret sig. I har stået for indsamling til Ukraine, I har gået op i det med liv og sjæl."

Tro på dine valg

Det var både en smuk og sørgmodig dag, hvor der både blev grint og fældet tårer - lige præcis som det skal være.

Uddannelsesrektor Jonas Lindeloff gav også de nybagte studenter nogle ord med på vejen:

”Kast jer nu grådigt ud i livet. Tro på, at de valg, du har truffet og skal træffe, er de rigtige for dig. Andre træffer andre valg, fordi de ikke er dig. Overvej hvad der er det værste, der kan ske, hvis din bekymring skulle blive til virkelighed, for ofte er det værste ikke så slemt, at det er værd at bruge energi på bekymringerne. Derfor skal du turde tro på, at du er stærkt rustet til at træffe gode livsvalg, til at nyde livet og til at justere tempoet i din hverdag. Vi vil følge jer alle på afstand og glæde os til at se jer til Gamle Elevers fest på Køge Handelsskole hvert år den første lørdag i november.”

Legater fra det lokale erhvervsliv

Dagen blev ledsaget af sang og musik fra vores hus-orkestre, og afsluttet med champagne og kransekage.

Traditionen tro havde det lokale erhvervsliv bakket op med at lykønske studenterne, hvor der blev uddelt følgende legater:

2.000 kr. fra Spar Nord til Ellen Elisabeth Høegh Larsen,

2.000 kr. fra Adapteo til Cecilia Daugaard Knudsen,

2.000 kr. fra Adapteo til Sofie Bøtcher,

2.000 kr. fra Deloitte til Peshewa Nikolaj Bakhtiar Allan Karim

2.000 kr. fra Deloitte til Thor Lund Christensen,

2.500 kr. fra PwC til Sessa Mia Høyer Schrøder,

2.500 kr. fra Henning Jensen EL til Patrick Bransholm Schou

3.000 kr. fra DreistStorgaard til Clara Jie Helmark Duong,

3.000 kr. fra Sparekassen Sjælland til Anna Alsing Øtoft, højeste snit 12,3

Copenhagen Cartel underviser elever fra HHX i bæredygtig innovation

En af ’Løvens hule’ virksomhederne, Copenhagen Cartel, besøgte innovations-eleverne på HHX.

Virkeligheden ind i undervisningen

Partnerskab med lokale virksomheder giver en ny dimension til undervisningen på HHX.


Matchmaking mellem elever og virksomheder

Både elever og virksomheder fik gjort sig attraktive overfor hinanden til Job- og karrieredag.

Læs også...