200 prøver med hjælp fra lærerne: Køge Handelsskole ser fremgang ved eksamen
På ét år har KHS gennemført godt 200 stedprøver, hvor eleverne træner skriftlige opgaver under eksamenslignende forhold - men med lærere klar til at give faglig førstehjælp, når de går i stå. Det viser sig nu i eksamensresultaterne.
En prøve er normalt dér, hvor eleverne skal brillere, vise, hvad de har lært, og bedømmes på det. Men på Køge Handelsskoles handelsgymnasium er man helhjertet gået ind i, at prøver også skal være noget, eleverne lærer af. Sidste år indførte de derfor en ny skriftlighedsstrategi med mere analog skriftlighed uden digitale hjælpemidler i alle fag med skriftligt arbejde - og ikke mindst stedprøver i alle fag med skriftlig eksamen.
"Stedprøver minder om den rigtige eksamen. Eleverne sidder på skolen og arbejder med forskellige typer skriftlige opgaver og de tilladte hjælpemidler. Men med den ret vigtige forskel, at lærerne er til stede og kan give faglig førstehjælp, når eleverne går i stå, så de kan komme videre med opgaven," fortæller uddannelsesrektor Jonas Lindelof.
Jonas Lindelof forklarer, at det giver eleverne et fagligt øverum uden hverdagens forstyrrelser, hvor alle får mulighed for at prøve sig selv af og arbejde med forskellige skriftlige genrer. Og samtidig lærer lærerne noget.
"Lærerne får jo også øje på, hvad der driller, hvor der er huller i elevernes forståelse, og hvor vi skal sætte ekstra ind. Så det er ikke bare eleverne, der bliver klogere under stedprøverne. Det bliver lærerne også, og den viden kan vi bruge til at tilrettelægge undervisningen efter det, eleverne faktisk har brug for," forklarer Jonas Lindelof.
Karaktererne går frem
Og de godt 200 stedprøver eleverne har været igennem på et år har ikke været forgæves.
Sommerens eksamensresultater fra 2026 viser en særdeles positiv karakterudvikling i de skriftlige fag, ligesom handelsgymnasiets samlede løfteevne er forbedret med 0,2 karakterpoint i forhold til sidste år. Løfteevne er et mål for, hvordan eleverne klarer sig til eksamen sammenlignet med, hvad man statistisk kan forvente ud fra deres faglige og sociale forudsætninger.*
Det glæder skolens direktør, Stig Johansen:
"Det er jo en omvæltning at flytte mere af det skriftlige arbejde ind på skolen, og det har krævet noget af både lærere og elever at lægge vanerne om. Derfor er jeg særlig glad for, at det arbejde nu har givet pote," fastslår Stig Johansen.
For Stig Johansen er løfteevnen særlig interessant, fordi den siger noget om, hvordan skolens elever klarer sig i forhold til andre elever med tilsvarende forudsætninger.
"Det interessante er jo, hvordan vi lykkes med at løfte de elever, vi har. Vi skal ikke bare have ambitioner på deres vegne, men også hele tiden spørge os selv, hvad vi kan gøre bedre. Og vi mener, at den nye skriftlighedsstrategi har en stor del af æren for fremgangen."
Alle kan lære matematik
Særligt i matematik er der god grund til glæde, for i matematik B klarer eleverne sig samlet godt ét karakterpoint bedre, end man statistisk kunne forvente ud fra deres forudsætninger. Også i skriftlig virksomhedsøkonomi A ligger resultatet over forventningen.
"Vores matematiklærere plejer altid at sige, at alle kan lære matematik. Og med årets resultater har de jo i hvert fald fået noget at have det i. Matematik er et fag, mange unge synes er svært, og det, vi gerne vil lykkes med, er også at give eleverne succesoplevelser med matematik. At de opdager, at de faktisk godt kan. Det er da noget at være stolt af," siger Jonas Lindelof.
* Tallene kommer fra Børne- og Undervisningsministeriet.