EUX Business – hvad vil det sige?

Af: Karina Anée Købke

EUX Business er for dig, der gerne vil have både studenterhue og en erhvervsuddannelse; uden at skulle vælge den ene vej fra den anden.

Med EUX Business bliver du erhvervsfaglig student efter blot 2 år i skole, og derefter kan du enten gå i lære i 2 år eller læse videre på korte og mellemlange uddannelser. Fuldfører du også læretiden, åbner du samtidig døren til universiteter og handelshøjskoler.  

På EUX Business kan du vælge mellem fem retninger:  

  • Kontor - for dig, der vil arbejde med administration, kommunikation, it og økonomi i private eller offentlige virksomheder.  

  • Detail - for dig, der vil arbejde med salg, kundekontakt og butiks-/onlinehandel og skabe gode kundeoplevelser.  

  • Handel - for dig, der vil arbejde med B2B, salg og indkøb mellem virksomheder, logistik og forretningsforståelse.  

  • Event - for dig, der vil planlægge og styre events fra idé til afvikling og arbejde med markedsføring og projektledelse.  

  • Finans - for dig, der vil arbejde med rådgivning, økonomi og finans – og lære om fx aktier, valuta og finansielle løsninger.  

Er EUX Business noget for dig?

EUX Business passer godt til dig, der gerne vil kombinere boglige fag med en tydelig erhvervsretning, og som trives med at lære gennem virkelige cases, samarbejde og opgaver, der ligner dem, du møder i arbejdslivet.  

EUX Business = Den koksgrå studenterhue

Hvordan foregår uddannelsen?

EUX Business er bygget op af et grundforløb (GF1 og/eller GF2), et studiekompetenceår og et hovedforløb, hvor du er i lære i en virksomhed. Starter du på GF1, varer uddannelsen 4 år. Starter du på GF2, varer den 3,5 år inkl. læreplads.  

Hvad kan du bagefter?

Med EUX Business står du stærkt, fordi du både har en erhvervsuddannelse og gymnasiefag. Du kan:

  1. gå i lære og blive faglært (og stadig have studenterhuen i hånden)  

  2. læse videre på korte og mellemlange uddannelser efter de 2 skoleår  

  3. ... og hvis du fuldfører læretiden, kan du også søge videre på universiteter og handelshøjskoler  

 Sådan kommer du i gang med EUX Business

Der er optagelse på EUX Business både vinter og sommer: GF1 har optagelse om sommeren, og GF2 har optagelse om vinteren, og du søger altid via optagelse.dk (men vi hjælper dig gerne). Næste gang:

Vinteroptag: 19. januar 2026.  

Sommeroptag: 11. august 2026.

Spørgsmål?

Kontakt vores Studiecenter, hvis du har praktiske spørgsmål til optagelse eller adgangskrav. Kontakt vores studievejledere, hvis du er i tvivl om dit uddannelsesvalg, har spørgsmål til faglige niveauer, eller hvordan du ansøger. Vi er klar til at hjælpe dig godt videre med din uddannelsesdrøm. 

Galla på EUX Business - bliv en del af et stærkt fællesskab.

Læs også...