Projekt om fremtidens skole
Et projekt om fremtidens skole er nået til vejs ende.
Køge Handelsskole har deltaget i Projekt Schools 4.0, som handler om, hvordan skoler skal forholde sig til de nye, digitaliserede læringsmiljøer og målgrupper, der ændre sig.
Skoler fra flere lande i Europa havde sat sig for at udvikle og dele nye digitale læringsmetoder, som adresserer disse nye udfordringer.
"Midt i projektet blev vi overhalet indenom, da Covid-19 lukkede skoler i hele Europa og lærere fabelagtigt omstillede deres undervisning ”over night” til online undervisning. Projektet inddragede herefter erfaringer med online undervisning - og de erfaringer vi pludselig alle havde fået. Hvad var godt ved denne måde at undervise på? Og hvad fungerede ikke. Hvilke målgrupper synes at trives under de nye omstændigheder og hvilke haltede bagefter", fortæller Gitte Dyrløv, projektkoordinator på Køge Handelsskole.
Køge Handelsskole har i dette projekt især budt ind med erfaringer fra vores omfattende arbejde med tutoring, coaching og mentoring.
"I en online verden viste det sig hurtigt, at det præcis var nogle af disse ”bløde” værdier vi alle manglede. Vi skal være stolte af vores tutorelevordninger, tutor- og mentorfunktionen, men også studievejlederne og praktikpladskonsulentfunktionen er erfaringer vi kan dele ud af,", siger Gitte Dyrløv.