Projekt: Ny app guider til ny vandreruter og grønne oplevelser i Køge
Inden længe vil Køges borgere kunne udforske nye grønne vandreruter og oplevelser i Køge. Under Erasmus+ projektet "Green Urban Paths" skal hvert deltagende land udarbejde en guidebog i form af en app, der vil lede besøgende til grønne bymiljøer, naturområder og forskellige bæredygtige oplevelser og trends i urbane omgivelser – alt det, som normalt ikke er at finde i turistguider.
Køge Handelsskole står i spidsen for projektet "Green Urban Path", der fokuserer på vandreruter i bynære og urbane miljøer, med særlig vægt på bæredygtige oplevelser. I samarbejde med fire andre internationale partnere arbejder Køge Handelsskole på udviklingen af en innovativ app, der vil guide brugerne til at udforske grønne vandrestier og bæredygtige oplevelser i og omkring Køge.
De seneste transnationale projektmøde blev afholdt på Cypern, hvor projektgruppen gennemgik de endelige bæredygtige ruter og planlagde deres struktur. De endelige ruter er nu planlagt og vil snart blive implementeret i de deltagende landes byer og bynære områder. Dermed vil nye veje til grønne vandreruter og oplevelser i Køge snart være tilgængelige via den app, der udvikles i projektet.
Det tredje møde, som foregik i Danmark, var projektets ”Learning, Teaching, Training Activities” (LTTA). LTTA indeholdt spændende aktiviteter hvor undervisere, innovatorer og skuespillere, som en del af Erasmus+ projektet ”Green Urban Path”, forvandlede lokalerne på Køge Handelsskole til et multikulturelt selskab, hvor de modtog træningsaktiviteter i at ”nå ud over” scenekanten.
”Det har været meget givende projektmøder, hvor vi udover det faglige også har styrket samarbejdet og forståelsen mellem forskellige kulturer,” udtaler Finn Avid Olssen, der er projektkoordinator på KHS
”Vi ser nu frem mod det næste møde, hvor vi skal udveksle idéer vedrørende kommende events, som skal afholdes i alle lande, når ruterne er klar til at blive præsenteret for offentligheden,” tilføjer projektdeltager Katja Nordstrand Lorentzen.
Projektet “Green Urban Paths” er medfinansieret af Erasmus+ Programmet fra den Europæiske Union og godkendt i Danmark af den Nationale Agentur under programmet KA220-ADU"Samarbejdspartnerskab inden for voksenuddannelse" som handling nr. 2021-1-DK01-KA220-ADU-000033665.