Nyt bæredygtigt projekt skudt i gang - 'Green Urban Path'

Nyt projekt på KHS sætter fokus på bæredygtige vandreruter i urbane miljøer og bynær natur. Sammen med fire andre lande skal skolen udvikle en App, der guider til bæredygtige stier og oplevelser i Køge og omegn.

Af: Karina Anée Købke

Nyt projekt på KHS sætter fokus på bæredygtige vandreruter i urbane miljøer og bynær natur. Sammen med fire andre lande skal skolen udvikle en App, der guider til bæredygtige stier og oplevelser i Køge og omegn.

Der var kick-off seminar i Berlin med projektdeltagere fra Italien, Spanien, Cypern, Tyskland og Danmark. Her blev alle grundstenene til projektet 'Green Urban Path' lagt.

"Projektet går ud på, at vi sammen producerer en guidebog som App, der viser vandreruter, live-vandringer og bæredygtige oplevelser i de fem projektlandes byer. I Køge Kommune kan det f.eks. være kanoture, Det grønne hus, Køge Kyst, fælleshaver og udekøkkenet - det er dét, vi nu skal ud og lokalisere," fortæller projektkoordinator Katja Lorentzen.

Appen kommer til at vise grønne bymiljøer, naturområder og forskellige bæredygtige løsninger og trends i urbane miljøer.

For Køge Handelsskole er bæredygtighed et vægtigt parameter, derfor har skolen også valgt at deltage i, at sprede budskabet om Køges urbane og bæredygtige muligheder i projektet.

Læs også...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Når du modtager nyt fra os, vil det være fyldt med gode tips og information om vores forskellige uddannelser.