En masse unge mennesker blev inspireret

Åbent hus på Køge Handelsskole var et tilløbsstykke: Overvældende mange unge og deres forældre var forbi Køge Handelsskole for at høre mere om uddannelsesmulighederne, da skolen holdt åbent hus den 12. januar 2023.

Af: Karina Anée Købke

Den røde løber var rullet ud, og Køge Handelsskoles elever bød med smil velkommen til de mange mennesker, der trodsede regn og blæst og lagde vejen forbi Køge Handelsskole.

“Det var dejligt, at vi igen kunne åbne dørene for interesserede elever og deres familier. Jeg er særligt stolt af vores elever, der var på scenen for at fortælle om deres uddannelsesbetragtninger – hvordan de traf valget og hvordan det fagligt og socialt er, at gå her på skolen. Det er dem, der bedst kender til de tanker, andre unge kan have, når de skal vælge uddannelse. Derfor er jeg virkelig glad for, at en masse af vores elever havde mod på at stille sig frem og fortælle om deres uddannelser og deres skole,” siger skolens direktør Stig Johansen.

Direktør Stig Johansen.

Guidede rundvisninger

Der var stor interesse for at høre om uddannelserne på Køge Handelsskole, og det blev også til en masse guidede rundvisninger:

”Det var sjovt, at vise vores skole frem og det var fedt at være med til at fortælle om vores skole, som vi jo synes er den fedeste, fordi lærerne er så personlige og her er en virkelig cosy stemning,” fortæller Katrine, der går på EUX eventlinjen.

Optagelse først fra 15. februar 2023

Som noget nyt kan man i år først søge ind på en ungdomsuddannelse fra 15. februar og så frem til 13. marts.

På Køge Handelsskole er studievejlederne klar til at hjælpe hvis du skiver til studie@khs.dk, hvis du stadig har spørgsmål til det svære uddannelsesvalg.

Læs også...