Åbent hus på Køge Handelsskole den 12. januar 2023

Skal du - eller dit barn - snart vælge næste skridt efter grundskolen? Køge Handelsskole byder velkommen til Åbent hus den 12. januar 2023. Kom og oplev de tre ungdomsuddannelser EUX Business, EUD Business og Handelsgymnasiet HHX.

Af: Karina Anée Købke

”Vi glæder os til at invitere alle til åbent hus den 12. januar 2023. Vi ved, at de unge står overfor et svært valg, når de skal vælge vejen videre efter grundskolen. Vores bedste råd til dem og deres forældre er, at besøge os og mærke den særlige stemning, der er her på skolen,” siger Stig Johansen, direktør på Køge Handelsskole.

Stig Johansen, direktør på Køge Handelsskole.

Programmet for Åbent hus
Til åbent hus vil du møde nuværende elever, lærere, studievejledere og forskellige elevudvalg, så du kan få en god fornemmelse af, hvad det særlige ved Køge Handelsskole er.

Programmet byder på velkomst i Caféen med velkomsttaler fra skolens direktør og to af vores elever, Mille og Tobias.Dernæst vil der være oplæg om de forskellige uddannelsesretninger, hvor du kan vælge at høre om Handelsgymnasiet HHX, EUX Business eller EUD Business. Herefter vil skolens nuværende elever give guidede rundvisninger, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til vores studievejledere, lærere og elever og høre mere om blandt andet fagene, arrangementer efter skoletid, studieture, forskellige udvalg og internationale muligheder - og om alt dét sociale, der også er en del af livet på Køge Handelsskole.

Kom og blive inspireret 
Det er en stor beslutning at vælge uddannelse, og der er mange muligheder. Åbent hus er en af de bedste måder at få større indsigt i uddannelserne og en fornemmelse af, hvordan studielivet på Køge Handelsskole er.

”Vi glæder os til at byde unge og forældre varmt velkommen til Åbent hus på Køge Handelsskole”, siger Stig Johansen.

Sæt kryds i din kalender den 12. januar 2023 kl. 17:00-19:00. Parkering er gratis og du skal ikke tilmelde dig. Blot møde op kl. 17:00, når Handelsskolens elever byder velkommen til deres skole.

Læs også...