Translokationer på KHS 2025 · Læs mere
Tobias tog sin studentereksamen fra HHX i 2015 og valgte at satse fuldt ud på livet som selvstændig. Allerede under sin uddannelse grundlagde han TT Media – i dag et digitalt bureau med seks ansatte.
Tobias Thomas havde iværksætterdrømmen med sig allerede under HHX på Køge Handelsskole. Ved siden af undervisningen arbejdede han målrettet på at starte sin egen virksomhed – og det blev begyndelsen på det, der i dag er TT Media, et 360 graders digitalt marketingbureau med seks ansatte.
Hvis man vil, så er handelsgymnasiet en kraftfuld startplatform for kommende iværksættere
På HHX fik han ikke bare indsigt i fag som innovation, afsætning, virksomhedsøkonomi og erhvervsjura – han mødte også lærere, der kunne trække på egne erfaringer med iværksætteri. Det gav ham både værktøjerne og troen på, at det kunne lade sig gøre.
I dag har Tobias drevet virksomhed i snart 10 år og hjælper andre virksomheder med at styrke deres digitale tilstedeværelse. Hans historie er et stærkt eksempel på, hvordan man – med den rette indsats og baggrund – kan bygge noget stort op, mens man stadig er under uddannelse.
Tilmeld dig skolens nyhedsbrev for at holde dig opdateret om nyheder der er relevante for nuværende og kommende elever, samt forældre til nuværende og kommende elever.
Weeeeee! Vi er beæret over at netop du er kommet med ombord! Tak.