Fra Køge Handelsskole til virkeligheden

Se, hvor tidligere elever er endt – og bliv inspireret til din egen fremtid med HHX, EUD og EUX.

Nanna forvandler idéer til uforglemmelige oplevelser

Nanna er i lære som eventkoordinator på Comwell i Køge og har valgt en EUX Business-uddannelse, der kombinerer teori og praksis. Hun drømmer om at skabe oplevelser, der bliver husket – og er allerede godt på vej.

Ronja har økonomiske ambitioner på højt plan

Ronja blev student fra HHX i 2023 og læser nu økonomi på universitetet. Med drømme om en fremtid i centraladministrationen har hun valgt en studieretning med substans – og Handelsgymnasiet har givet hende et stærkt afsæt.

Tobias byggede sin forretning op ved siden af studiet

Tobias tog sin studentereksamen fra HHX i 2015 og valgte at satse fuldt ud på livet som selvstændig. Allerede under sin uddannelse grundlagde han TT Media – i dag et digitalt bureau med seks ansatte.

Abdullah holder styr på varerne hos FREJA Transport & Logistic

Abdullah har taget EUX Business og er i lære som speditørelev hos FREJA Transport & Logistic. Med en hverdag fyldt med ansvar og praktisk erfaring har han sat kursen mod en fremtid i transport- og logistikbranchen.

Laura skaber synlige resultater hos Imerco

Laura er i lære som butiksassistent i Imerco efter at have taget en EUD Business-uddannelse. Hun elsker at arbejde kreativt, skabe kundeoplevelser – og lære ved at gøre. EUD har givet hende en praktisk og virkelighedsnær vej ind i butikslivet.

Celina kombinerer strategi og formidling hos Demant

Celina er i gang med sin kandidat på CBS og arbejder samtidig i en international virksomhed. Hun bruger både sin erhvervsforståelse og sine kommunikative evner – kompetencer hun har med fra sin HHX-uddannelse på Køge Handelsskole.

Isabella får en smagsprøve på erhvervslivet og opbygger erfaring med EUD Business

Isabella læser EUD Business og arbejder samtidig som handelselev hos GH Form. Hun oplever en hverdag med ansvar, variation og mulighed for at få foden indenfor i erhvervslivet – allerede mens hun uddanner sig.

Mille baner vejen med viden og vilje hos Danica Pension

Mille er finanselev hos Danica Pension og har valgt EUX Business for at kombinere teori og praksis. Hun drømmer om en karriere i finanssektoren – og har allerede taget de første målrettede skridt.

Tal med en studievejleder og bliv klogere på dine muligheder

Uanset om du er nysgerrig på EUD, EUX eller HHX, står vores studievejledere klar til at hjælpe dig videre. Sammen finder vi den vej, der passer til dine interesser, drømme og styrker.