Vi har mange forskellige udvalg, du kan være med i

Få indflydelse. Bliv en del af elevdemokratiet, vær elevernes talerør, udfold dine kommunikative evner eller vær med til at planlægge caféer og andre sociale events på skolen.

Skolebladet Merkurs

Merkurs er et digitalt ‘skoleblad’ for alle KHS-elever. Det er her, du i øjenhøjde, kan holde dig opdateret på, hvad der sker på KHS. Merkurs producerer informationer og nyheder, der udkommer på Instagram og Facebook. Merkurs er styret af eleverne som bestemmer indhold og hvilken vej Merkurs skal. 

Tjek Merkurs ud på Insta: khs_merkurs

Eventudvalget

I Eventudvalget arrangerer vi en masse aktiviteter, arrangementer og fester. Eventudvalget er styret af eleverne (med et par søde lærerrepræsentanter), og det er dem, der er med til at sætte dagsordenen for, hvad der skal ske af sjove og sociale til på skolen. 

Eventudvalget har gennem de sidste mange år været ansvarlig for en masse fester, fredagscafeer, brætspilsdag, julebingo, Fantasy Football, Bezzerwizzer-turnering og mange andre events.

Du får kendskab til mange elever fra andre klasser og årgange - og så lærer du at arbejde med events. 

Elevrådet

Elevrådet på Køge Handelsgymnasium er en elevstyret organisation, der varetager elevernes interesser, idéer og initiativer. De er elevernes stemme, og deres opgave er at være talerør mellem ledelsen og eleverne. Elevrådet har til formål at forbedre og understøtte et godt og trygt studiemiljø i både faglige og sociale sammenhænge.

Elevrådet består af ca. 10 medlemmer, der bestræber sig på at mødes en gang om måneden for at diskutere forslag fra både ledelsen og skolens elever. Elevrådet danner også rammen for en række stormøder, der afholdes ca. 3 gange årligt, hvor alle klassernes elevrådsrepræsentanter mødes og kommer med input og ønsker til elevrådet.

Vi støtter dit talent

For elever, der søger ekstra udfordringer, har vi tilbud om at tage flere fag. Vi arrangerer særlige tilbud for ekstra engagerede elever, der har brug for flere udfordringer i f.eks. økonomi, revision og kulturteori, ligesom vi deltager i Akademiet for Talentfulde Unge (ATU).

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Når du modtager nyt fra os, vil det være fyldt med gode tips og information om vores forskellige uddannelser.