Hjælp til studiet af vores læsevejledere

Hjælp og støtte

Vores fem læsevejledere kan hjælpe dig med at få størst muligt udbytte af undervisningen.

I begyndelsen af dit studie bliver alle screenet, for at identificere eventuelle matematik-, skrive- og læsevanskeligheder. Her tester vi fx din læsehastighed, læseforståelse og stavefærdigheder. Det er også her eventuelle dyslektiske træk (ordblindhed) typisk bliver opdaget. Det giver os nemlig mulighed for, at yde den bedst mulige støtte til, at du får en god studietid på KHS. Mulighederne for hjælp er mange; f.eks.:

  • Ekstra tid ved eksamen

  • Diverse hjælpeprogrammer til computeren

  • Personlig vejledning

Ordblind?

Som ordblind er det vigtigt, at få støtte så hurtigt som muligt. Hvis du bliver testet ordblind, så søger vi for specialpædagogisk støtte, SPS. Støtten betyder, at du kan få:

  • Mulighed for at gå til eksamen på særlige vilkår

  • Bevilliget en ”it-rygsæk”

  • Mulighed for studiestøttetimer. De kan være hos læsevejlederen eller en anden underviser.

Læsevejledning

Læsevejlederne kan tilbyde læse- og skrivevejledning, individuelt eller i mindre grupper. Læsevejlederens kan give eleven nogle redskaber til at kompensere for sine vanskeligheder.

Det sker fx ved at introducere it-redskaber samt læse-, skrive og stavestrategier.

Læse- og skrivehjælp via 'AppWriter'
Alle på skolen kan bruge programmet AppWriter. Ordblinde elever kan også vælge at bruge programmet IntoWords. Programmerne kan bruges i alle fag som læse- og skrivehjælp og er tilladte hjælpemidler til eksamen.

Kontakt de faglige vejledere

Når du er elev, kan du skrive til de faglige vejledere over Lectio. Eller besøge dem i lokale 214, lige overfor elevindgangen til lærerværelset.

  • Signe Sindberg Kaspersen

    Cand.mag. - Læsevejleder og underviser

  • Helge Breindahl

    Underviser og Læsevejleder

  • Tina Biil Eriksen

    E.D. - International koordinator, læsevejleder og underviser