Vi har samlet forskellige informationer, vi håber, kan være en hjælp for jer forældre, der skal vejlede jeres unge menneske.
Det er ofte de spørgsmål og overvejelser, mange unge sidder med, når de skal vælge ungdomsuddannelse. Som forælder kan uddannelsesverdenen være svær at navigere i. Der er virkelig mange muligheder - og også mange veje, man kan gå, og stadig lande på det ønskede karrieremål.
Her vil vi prøve at give et par gode råd om uddannelsesvalg samt et overblik over de uddannelser, man kan vælge på Køge Handelsskole; hvad man kan bruge dem til videre i livet, hvad forskellen på dem er, og hvilken fremtidsmuligheder, de hver især særligt peger i retning af.
På Køge Handelsskole har vi tre uddannelsesretninger, der alle har handel og business i fokus.
Skolens uddannelsesrektor Jonas Lindelof og uddannelseschef Hans Severinsen forklarer i filmen her forskellen på de tre uddannelser.
HHX er en studentereksamen på linje med andre gymnasieuddannelser som STX og HTX. Handelsgymnasiet tager 3 år.
EUD Business er en mere praktisk uddannelse, hvor du allerede efter 1 år er klar til at komme i lære.
EUX Business kombinerer de to uddannelser, så du både får en teoretisk, men også en lidt mere praktisk uddannelse, der kun tager 2 år, inden du er klar til at læse videre på de mellemlange uddannelser eller komme i lære. Du bliver både erhvervsfaglig student og får en erhvervsuddannelse.
Alle tre uddannelser er fælles om det handels- og økonomiske fokus i mange af fagene.
Hvad er du særlig god til? Hvad er dine særlige, personlige kompetencer? Når I har talt om det, så bliver det nemmere at se, hvilke uddannelsesområder, der kunne passe godt
Uddannelses- og karriereveje er tit snørklede. Husk at ungdomsuddannelsen kun er første skridt - og at den ikke leder til én vej, men mange veje efterfølgende
Man behøver ikke have et fast endemål: En ungdomsuddannelse kommer til at introducere flere forskellige arbejds- og interesseområder, så man løbende kan prøve sig selv af. Og mens man lærer, får man et tydeligere billede af, hvad man gerne vil arbejde med i fremtiden
Husk: Du kan altid læse op på et eller flere fag, hvis du ender med at ville i en anden retning
Mange unge er ikke afklarede med, hvilken karriere, de ser foran dem.
Det er helt forståeligt. Her er det værd at huske på, at lige meget hvilken uddannelsesretning man går, så bliver man ikke låst. Alle uddannelserne åbner en masse nye døre.
6 unge fortæller om deres valg her.
Vi ønsker at giver dig et oplys grundlag til den rette ungdomsuddannelse, fordi vi ved hvor vigtigt det er at starte sit voksenliv ud godt.
Når du modtager nyt fra os, vil det være fyldt med gode tips og information om vores forskellige uddannelser. Vi vil sørge for at holde dig opdateret omkring adgangskrav og ansøgningsfrister, så du altid er på forkant. Vi vil også minde dig om vores arrangementer, såsom åbent hus og besøgsdag, hvor du kan få en smagsprøve på livet som studerende på vores skole.
Vi lover ikke at spamme din indbakke - vi synes selv, at der er sjovere ting at foretage sig end at sortere igennem endeløse e-mails.