Naturcoachen i rollen som facilitator

Et særligt tilrettelagt og tonet forløb på 5 ECTS, der består af valgmodulet Ledelse og facilitering på Diplomuddannelsen i Offentlig Ledelse

Tilmeld dig

Tilmeld
Har du spørgsmål?

Informationer

  • Varighed4 dage
Diplomforløb

Et særligt tilrettelagt og tonet forløb på 5 ECTS, der består af valgmodulet Ledelse og facilitering på Diplomuddannelsen i Offentlig Ledelse

Dette tonede forløb, som er baseret på valgmodulet Ledelse og facilitering, er en tilvalgsdel til en grund-uddannelses-pakken Naturcoach. Det betyder, at du udover at blive Naturcoach, også får grundviden og -færdigheder som facilitator, når du gennemfører grund-uddannelses-pakken til Naturcoach og samtidig består eksamen på det tonede valgmodulforløb ”NATURCOACHEN I ROLLEN SOM FACILITATOR”.

Forløbet til Naturcoach er naturbaseret - dvs. foregår for det meste ude i naturen. Undervejs får du redskaber til, indsigt i og arbejder især med, hvordan naturinspireret systemisk coaching kan anvendes i dit arbejdsliv både på arbejdspladsen og i naturen. Under selve Naturcoach -forløbet er der særligt fokus på at lære naturinspireret systemisk coaching, men for dig, der er tilmeldt det tonede valgmodul, er forløbet tilrettelagt på en måde, så du undervejs i forløbet undersøger og arbejde med, hvordan du kan løfte den systemiske coaching til gruppe-niveau. Du får derfor sideløbende særundervisning i den faciliteringsfaglighed som valgmodulet indeholder og arbejder løbende med, hvordan du kan inkludere coachende tilgange i facilitering af teams og andre gruppesammenhænge.

Vi er på arbejdspladserne på vej ind i en ny og mere usikker tid, hvor der er brug for at holde sammen og sikre forbundetheden i både drift og udvikling. Det betyder i endnu højere grad at opdyrke leder- og samarbejdskulturer med faciliterende tankesæt og adfærd, på en måde som styrker samhørighed, omsorgen til os selv og hinanden, den psykologiske tryghed og fælles problemløsning og retning. Her kan en coachende faciliteringstilgang være en stor hjælp, hvis det håndteres professionelt og etisk.

Når du arbejder med at løfte det coachende blik ind i facilitering opdager du, hvordan du i praksis kan berige møder, processer og projektforløb og de tilknyttede dynamikker - men også sammenhængen til organisationens strategiske/taktiske målopfyldelse, effektivitet, kvalitet, læring og trivsel henimod fremtidens regenerative organisation. Det kan handle om tematikker som:

  • Facilitering af møder, der giver større mening

  • Facilitering af netværk og videndeling

  • Kommunikation og sprog i forhold til procesledelse og facilitering

  • Facilitering i den del af organisationen, der er team- og gruppebaseret

  • Ændrings- og forandringsstrategier i organisationen – hvordan man bedre faciliterer vedtagne ændringer

Uddannelsespakken til grundforløbet til Naturcoach er som nævnt naturbaseret. Det skyldes, at forskning viser, at ophold i naturen ikke kun kan støtte indlæring, men også støtter vores mentale og fysiske helbred, herunder reducerer stress, forbedrer vores humør og øger vores generelle trivsel. Desuden viser forskning at en øget naturrelation kan bidrage med at:

  • Øge vores nærvær og forankring i nuet

  • Berige refleksion med plads til andre perspektiver

  • Fremme kreativitet, læring og problemløsning - både individuelt og i grupper

  • Gavne følelsen af mening og relationel samhørighed

  • Understøtte heling i relationer og genopbygning

  • Bibringe ærlighed, forankring og integritet

Faciliterings- og coachfagligt tages der - udover grundbøgerne i facilitering - afsæt i systemisk coaching suppleret med naturinspireret teori og tilgange.

Forløbsdatoer og tilmelding
til Naturcoachen i rollen som facilitator