Åbent hus 15. januar 2026 kl. 17-19 · Læs mere her
Med sin levende kultur, charme og udsigt over det klare Middelhav tiltrækker Nice besøgende fra hele verden. Byen kombinerer kultur, mad, strandliv og shopping på en måde, der gør den til et oplagt rejsemål for dig som KHS-elev. Her får du både fantastiske oplevelser og faglig forankring, når du arbejder med turismens betydning for regionen og for Frankrig.
På denne tur til franske Côte d’Azur oplever du, hvorfor området historisk – og stadig i dag – er en af Europas helt store turistmagneter. Med udgangspunkt i Afsætning, Fransk, Virksomhedsøkonomi og Markedskommunikation undersøger vi, hvordan turisme påvirker økonomi og byliv, og hvordan de mange udlændinge, der har slået sig ned i området, har formet Nice og omegn.
Og vejret? Selv i oktober kan du glæde dig til solskin og strand.
Fokusfag til SO6: Afsætning, Virksomhedsøkonomi og Fransk. (International Økonomi, Historie og Innovation kan indgå)
Særlige forhold: Elever med Fransk har fortrinsret til pladserne. Øvrige fordeles efter først til mølle-princippet.
Min./max. antal deltagere: 22/45
Pris: 6.500 kr.
Rejsedage: 5
Vi flyver direkte til Nice og bor tæt på centrum, så du hurtigt lærer byens stemning at kende. Turen byder på virksomhedsbesøg og møder med turistaktører, der giver dig indsigt i, hvordan turismen drives og udvikles i området.
Vi tager også en tur til Monaco; en af verdens mest eksklusive ministater, hvor du oplever jetsetliv, lystbådehavn, casino og det ikoniske Grand Prix-område. Her undersøger vi Monacos rolle som internationalt finanscentrum og turistikon.
På hele turen får du mulighed for at arbejde med flere forskellige fag i din SO6-opgave, med Nice og Monaco som konkrete faglige caseområder. Samtidig får du tid til at nyde strandpromenaden, den franske madkultur og alt det, der gør Nice til la Bella.
Tilmeld dig skolens nyhedsbrev for at holde dig opdateret om nyheder der er relevante for nuværende og kommende elever, samt forældre til nuværende og kommende elever.
Weeeeee! Vi er beæret over at netop du er kommet med ombord! Tak.