Opnå indsigt i de idéer og værdier, der former både mennesker, virksomheder og samfund
I valgfaget Filosofi C fokuserer vi på at give dig en bred forståelse af mennesket, virkeligheden og erkendelsen. Faget undersøger grundlæggende spørgsmål om tilværelsen og sætter dig i stand til at analysere komplekse problemstillinger og reflektere over deres betydning for både individ og samfund. Du lærer også om forskellige filosofiske retninger og idehistoriske perioder, fra antikken til nutiden, og hvordan de har formet vores måde at tænke og handle på.
På HHX vil du i faget filosofi blive udfordret til at tænke kritisk over filosofiske spørgsmål og lære at analysere, argumentere og strukturere viden. Faget giver et værdifuldt indblik i, hvordan filosofi kan anvendes i praksis, fx når det gælder etiske og moralske aspekter af forretningsbeslutninger eller samfundsmæssige dilemmaer.
Faget filosofi beskæftiger sig helt overordnet med, hvordan vi kan forstå verden gennem refleksion og begrebsafklaring, og det afdækker, hvilken rolle tænkning spiller for os selv og for andre.
Tilmeld dig skolens nyhedsbrev for at holde dig opdateret om nyheder der er relevante for nuværende og kommende elever, samt forældre til nuværende og kommende elever.
Weeeeee! Vi er beæret over at netop du er kommet med ombord! Tak.