Mikkeline forener handel og IT på IT-Universitetet

Mikkeline blev student fra Køge Handelsskole i 2021 og læser i dag Global Business Informatics på IT-Universitetet i København – en engelsksproget uddannelse, der kombinerer handel, teknologi og internationalt udsyn.

Mikkeline læser Global Business Informatics på IT-Universitetet i København, hvor hun dagligt bruger de kompetencer, hun fik med sig fra HHX på Køge Handelsskole.

Mikkeline blev student fra Køge Handelsskole i 2021 og er nu i fuld gang med bacheloruddannelsen Global Business Informatics (GBI) på IT-Universitetet i København.
Her kombinerer hun handel og IT i et internationalt studiemiljø, hvor al undervisning foregår på engelsk.

På studiet oplever Mikkeline, hvordan hendes HHX-kompetencer giver hende en klar fordel i hverdagen:
“Nogle af de fag, som jeg har været rigtig glad for på handelsskolen, er nogle fag, som jeg virkelig har kunnet bruge i den virkelige verden,” fortæller hun.

Hun fremhæver især fag som afsætning og virksomhedsøkonomi, som har gjort overgangen til de engelsksprogede forelæsninger langt lettere.

Ude på Køge Handelsskole har de virkelig hjulpet mig i forhold til at blive selvstændig og arbejde selvstændigt.

Mikkeline, bachelorstuderende på Global Business Informatics, ITU

Selv om hun endnu ikke har lagt en fast karriereplan, er Mikkeline sikker på, at fremtiden kommer til at handle om handel, IT og internationalt samarbejde.

Med HHX som springbræt føler hun sig godt rustet – både fagligt og personligt – til at forfølge drømme, der rækker ud over Danmarks grænser.

Bliv klogere på HHX

HHX på Køge Handelsskole giver dig faglighed, internationalt udsyn og en direkte vej til videregående uddannelse.