Virksomhed?

Mangler din virksomhed kvalificeret arbejdskraft? Overvejer I at ansætte en elev?

Få hjælp til at finde en elev

Vi kan hjælpe med rekrutteringsprocessen og rådgive om hvordan I bliver godkendt, match mellem elev og virksomhed, samt økonomi og lønrefusion.

I er måske i tvivl om, hvordan I kommer i gang? Hvad det indebærer at have en elev? Hvordan I finder den rigtige voksenelev? Eller hvordan I bliver godkendt til at tage elever?

Mange af de spørgsmål, vi til dagligt er i dialog om med virksomheder er:

  • Hvilke regler er gældende, og hvilke krav skal vi leve op til?

  • Hvor ofte skal eleven på skole?

  • Hvordan er økonomien?

Køge Handelsskole kan hjælpe med det hele – fra matchmaking til underskrevet aftale – og mere til.

Fra fritidsjob til læreplads hos BYD

BYD havde ikke tidligere haft elever. KHS tog dialogen med virksomheden, forklarede kravene og hjalp med godkendelse, uddannelsesaftale og oplæringsplan. Det førte til, at Lasse begyndte som elev, og at virksomheden efterfølgende tog flere KHS-elever ind i fritidsjob.

Casper Nilensen, Salgschef udtaler bl.a. "Indtil videre så er vi ovenud lykkelige for den elev vi har fået. Samarbejdet med Køge Handelsskole har været super super godt lige fra starten af".

Voksenelev?

Der kan være mange fordele i at tage en voksenelev.

En af vores tidligere voksenelever er Katarina på 33 år, der er startet i lære hos P-hatten. Hun er tidligere butikschef i Vero Moda, men valgte at gå efter drømmen om at blive indkøber.

”Jeg fik læreplads i starten af skoleforløbet og det er et perfekt match. Jeg oplevede til samtalen, at det var rart for dem at få en elev, der havde prøvet en masse, da der er mange bolde i luften.” – Katerina Funch.

Er I nysgerrige på, hvad det vil sige, at tage en voksenelev?



Kontakt

Skolens Lærepladskonsulent står til rådighed i forhold til at rådgive og vejlede din virksomhed i hele ansættelsesforløbet af jeres nye elev - Hun kommer gerne på besøg i jeres virksomhed.