Brænder du for at arbejde med læring og unge mennesker i samarbejde med engagerede, dygtige og dynamiske kolleger? Så er du måske den, vi søger!
Køge Handelsgymnasium søger 6-8 fagligt dygtige gymnasielærere i matematik, informatik, spansk, kinesisk, idræt, innovation, afsætning, virksomhedsøkonomi, erhvervsjura, international økonomi, engelsk, dansk, tysk og samfundsfag pr. 1. august 2023.
Ansøgere bedes oplyse os om evt. kompetencer i andre fag eller fx matematikvejledning, læsevejledning eller studievejledning.
Køge Handelsgymnasium fokuserer på pædagogisk udvikling, og vi er kendt for at have højt til loftet, når vi implementerer pædagogiske løsninger.
Vi samarbejder med erhvervslivet og er midt i et projekt, som skal sikre alle klasser en fast partnervirksomhed, så virkeligheden forankres i fagene.
Vores skole er blandt de få, der er 5-årigt certificeret til at formidle Erasmus+-stipendier, og vi sender flere end 100 elever på udlandsophold årligt. Ansatte har også mulighed for at deltage i Erasmus-ophold med fokus på fx læringsstrategier eller sprogkompetencer.
Vi har oplevet øget elevtilgang med nu 13 klasser i 1.g.
På Køge Handelsgymnasium er faggruppernes samarbejde meget tæt med tid afsat til fælles forberedelse, og vi forventer, at alle i faggruppen indgår aktivt heri. Samarbejdet omfatter alt fra vidensdeling og planlægning af tværfaglige forløb til det mere personlige element, hvor man kan få hjælp til helt konkrete faglige eller didaktiske udfordringer.
Alle nye undervisere tilbydes et pædagogisk grundkursus og en erfaren lærer at sparre med.
Vi gør os umage for at tage godt imod vores nye kolleger; så umage, at fagbladet Gymnasieskolen for nylig har skrevet om vores modtagelse: “Vi er blevet langt mere opmærksomme på, at nyansatte bliver en del af kulturen” – Gymnasieskolen
Du er den rette til jobbet, hvis du:
Er nysgerrig på uddannelse og samvittighedsfuldt interesserer dig for eleverne
Er en stærk formidler og glædes ved at gøre en forskel for elever og kolleger
Er ambitiøs og optaget af samarbejde og vidensdeling
Tænker i variation, differentiering og feedforward & -back
Tænker globalt og møder verden med mod og nysgerrighed
Vi forventer, at du har en kandidatuddannelse, der opfylder de faglige mindstekrav; for mere information se www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/9698
Ansøgere både med og uden pædagogikum har interesse for os.
Der er tale om faste stillinger og årsvikariater på fuld tid eller evt. deltid efter aftale.
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst inkl. evt. kvalifikations- eller funktionstillæg.
Kontakt Uddannelsesrektor Jonas Lindelof på 9134 6648 eller Uddannelsesleder Annemette Fabricius på 2467 5116 for at høre mere om stillingen.
Læs mere om Køge Handelsgymnasium på https://khs.dk/hhx så du får indblik i vores kultur og værdier på dit – måske – næste karrieretrin.
Som ansat på Køge Handelsgymnasium bliver du en del af noget større. Køge Handelsskole huser foruden HHX også EUX Business, EUD Business og Kursuscenter. Vi har til huse i Campus Køge.
Læs om os på vores hjemmeside – og kig med i vores korte præsentationsvideoer:
På Køge Handelsskole ønsker vi, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.
Tak fordi du viser interesse for vores skole.
Tirsdag d. 11. april 2023 kl. 9.00.
Vi forventer at afholde samtaler medio april, men vi forbeholder os ret til at invitere løbende, så send din ansøgning hurtigt.
Når du modtager nyt fra os, vil det være fyldt med gode tips og information om vores forskellige uddannelser. Vi vil sørge for at holde dig opdateret omkring adgangskrav og ansøgningsfrister, så du altid er på forkant. Vi vil også minde dig om vores arrangementer, såsom åbent hus og besøgsdag, hvor du kan få en smagsprøve på livet som studerende på vores skole.
Vi lover ikke at spamme din indbakke - vi synes selv, at der er sjovere ting at foretage sig end at sortere igennem endeløse e-mails.