Nøgle til fremtiden


Kursuscenter

Faglært på 12 uger? Nyt hold begynder 9. marts 2015

Køge Handelsskole fejrer at et hold kontorassistenter blev faglærte på 12 uger.

Faglært på 12 uger? Nyt hold begynder 9. marts 2015


Køge Handelsskole fejrer at et hold kontorassistenter blev faglærte på 12 uger. Mandag den 8. december satte de punktum for et intens uddannelsesforløb. Det er muligt, hvis du mønstre meritter for minimum to års arbejde på kontor. Beviset kan føre til job og mere uddannelse.

”Vi tilbyder ufaglærte kontorassistenter at blive faglært på blot 12 uger – men det kræver mindst to års relevant erhvervserfaring, og at de samlede praktiske erfaringer kan summes op til at udgøre alle grundfagene på kontoruddannelsen. Enten som merit fra tidligere kurser eller gennem en realkompetencevurdering. Men alt det hjælper vi med at få styr på, ” fortæller GVU-vejleder Karen Skipper på Køge Handelsskole.
”Tilbuddet gælder både ledige og beskæftigede. Folk i arbejde skal have grønt lys fra deres arbejdsgiver – de ledige skal aftale det med Jobcentret – for at begynde på uddannelsesforløbet. For at komme i gang med uddannelsesforløbet skal man først realkompetencevurderes. Man mødes med mig til en GVU-samtale, og vi skal have alt på bordet: Skolepapirer, kursusbeviser og praktiske erfaringer bekræftet med udtalelser fra tidligere arbejdsgivere. Vi tjekker op på, om erfaringerne og kompetencerne svarer til de niveaukrav, som uddannelsen forudsætter. Vi bruger undervisere fra alle de pædagogiske afdelinger på Køge Handelsskole, Kursuscenteret, Merkantil-afdelingen og Køge Handelsgymnasium, når vi skal have vurderet fagligheden. En GVU-plan gælder op i seks år og inden for tidshorisont skal man færdiggøre sin uddannelse. Vi hører fra mange kursister, at de går direkte i job med deres kontoruddannelse, så der er alt mulig grund til at kaste sig ud i det, selvom det kan virke som et stort detektivarbejde ved første øjekast,” siger Karen Skipper, som glæder sig over, at endnu et hold kontorassistenter -  fjorten stærke kvinder og en stærk mand – kom i mål 8. december.

Kom bare i gang 
”Kontoruddannelsen, som rummer EUD-specialfag og AMU-kurser, varer 60 dage. Man skal indstille sig på, at det er 12 ugers hårdt arbejde, der venter forude,” siger Karen Skipper. 
”Vi har fagligt kompetente og erfarne undervisere på plads i forløbet. Undervisningen veksler mellem læreroplæg, individuelt arbejde, gruppearbejde og det afsluttende fagprøveprojekt. Rammerne omkring uddannelsen er på plads: Vi har gode lokaler, bærbare pc’er, gratis kaffe og te, god cafe og køleskab til den medbragte frokost. Vi er placeret godt i forhold til offentlig transport og motorvej – og vi har gratis parkering. Der er altså ingen hindringer for at komme i gang. Hvis vi i realkompetencevurderingen konstaterer, der mangler fag, er der også råd for det,” siger Karen Skipper. 
”Vi har holdopstart 9. marts 2015. Har man spørgsmål – hvad enten man er ledig eller i job, er man velkommen til at kontakte mig på telefon 40 61 69 73 eller e-mail kms@khs.dk,” fortæller Karen Skipper.

Du kan trygt deltage på kursus på Kursuscentret KHS

Vi følger en række retningslinjer og tiltag for at sikre os alle mod Covid-19

Tag online kurser hjemmefra

Med fjernundervisning kan du eller dine medarbejdere tage AMU-kurser online hjemme i sofaen.

Klog på konflikthåndtering

Få brugbare værktøjer – store som små - som kan bruges i arbejdslivet og i privaten

Nyhedskategorier

Køge Handelsskole

EUD Business

EUX Business

EUV Business

EUD Student

HHX

Kursuscenter

Adgangsgivende forløb

Campus Køge