Kommunikation baner vejen til HR job


Kursuscenter

God kommunikation skaber større arbejdsglæde, lyder det fra nogle af deltagerne på Løn og HR kurset på Kursuscentret KHS på Køge Handelsskole. To af kursisterne fortæller, at kommunikation og kropssprog har været en øjenåbner for dem under et kursusforløb, der skal åbne døren til deres drømmejob i HR branchen.

 

”I mit arbejde som daglig leder, har jeg arbejdet meget løsningsorienteret mod det, som jeg måske opfattede som den rette løsning. Men på kurset var kommunikation en gennemgående del både verbalt og nonverbalt, og det har
virkelig åbnet mine øjne for, at der ikke kun behøver være en løsning, og at vi som mennesker opfatter ting forskelligt. Alle kan lære af, at være medspiller i en løsningsproces, og det har vi lært på egen krop gennem øvelser,” fortæller Dennis Pedersen, der har en lederuddannelse som sergent i militæret bag sig, og siden har arbejdet som daglig leder i fitness branchen de sidste syv år.

Han fortsætter: ”Jeg valgte Løn og HR kurset, da jeg brænder for at få mennesker til at performe så godt som muligt - under de bedste arbejdsforhold for såvel ledere og medarbejdere, og kurset har bekræftet mig i mine evner og kompetencer inden for HR. Jeg har tidligere arbejdet med trivsel og arbejdsmiljø, og har nu fået langt mere specifikke værktøjer i bagagen, der har styrket mit cv.

Videre i den røde tråd
Lone Lyberg er en af de andre kursus deltagere, og hun valgte kurset for at få mere viden om HR. ”Jeg har i 20 år arbejdet med regnskab, men har manglet viden om HR-delen. Kommunikation var med konstant i hele kurset. Jeg fandt især en stor interesse i konflikthåndtering, stress og selve kommunikationsdelen. Vi lærte fx om den svære samtale på en arbejdsplads, og blev undervist i præsentationsteknik, hvilket var nyt for mig. Kurset har virkelig åbnet op for min passion om at kunne være noget for andre på en arbejdsplads, og jeg overvejer at gå skridtet videre med en mentoruddannelse,” fortæller Lone Lyberg.

Det 6 ugers Løn og HR (AMU) kursus på Kursuscentret KHS på Køge Handelsskole er rettet mod deltagere med en administrativ baggrund, der gerne vil arbejde indenfor HR og Løn området, hvor der pt. er efterspørgsel på medarbejdere med den nyeste viden og kendskab til lovgivning og overenskomsters sammensætning. Kurset henvender sig både til beskæftigede samt ledige. Næste forløb starter 3. maj 2019. For yderligere information kontakt Kursuscentret KHS på telefon 9134 6651 / kml@khs.dk eller læs mere på Kursuscentret KHS.

 

 

Jobmap er en ny begyndelse

Jobmap er vejen frem for udenlandske borgere, der behøver at få bredere viden om arbejdsmarkedet

Uddannelsespolitik fra papir til praksis

COOK, som har rødder i USA, har sat sig for at arbejde strategisk med uddannelse og efteruddannelse

Styrkelse i ledelse

I BB fiberbeton er medarbejderne betydningsfulde og derfor investerer virksomheden i dem med kursus

Nyhedskategorier

Køge Handelsskole

EUD Business

EUX Business

EUV Business

EUD Student

HHX

Kursuscenter

Adgangsgivende forløb

Campus Køge