Ildsjæl på Køge Handelsskole


Kursuscenter

Brænder for realkompetencevurderingen

Der er mange ildsjæle på Køge Handelsskole, men voksenvejleder Karen Skipper har netop fået papir, som bekræfter, hun er det. 

Brænder for realkompetencevurderingen


Der er mange ildsjæle på Køge Handelsskole, men voksenvejleder Karen Skipper har netop fået papir, som bekræfter, hun er det. Hun er gennem EU socialfondsprojektet ”Nye Veje Nye Job” blevet ankerkendt for sit vedholdende arbejde med realkompetencevurderingen.    

”Når voksne mennesker ønsker at blive faglærte, er realkompetencevurderingen det første skridt mod uddannelse. Og i disse år er uddannelse og faglighed de bedste veje ind på arbejdsmarkedet,” fortæller Helle Bøtcher, som er centerchef på Kursuscentret på Køge Handelsskole. 

”På Kursuscentret har vi igennem længere tid arbejdet med vejledning, og vi har et tæt og koordineret samarbejde med Jobcentre og ledige personer, der gerne vil videre i job eller uddannelse. Det har været en opgave, som flere på Kursuscentret har været involveret i.  At lave en realkompetencevurdering er et stort arbejde: Alt skal på bordet: Skolepapirer, kursusbeviser og praktiske erfaringer bekræftet med udtalelser fra tidligere arbejdsgivere mv. Hos os står voksenvejleder Karen Skipper og trækker i trådene. Hun afholder samtalen med den, der skal realkompetencevurderes. I arbejdet trækker hun på husets mangfoldige ressourcer, når hun undersøger om kandidatens erfaringer og kompetencer svarer til de niveaukrav, en given uddannelse kræver som forudsætning,” fortæller Helle Bøtcher.

Gevinst for samfundet 
”Det er et krævende job, som kræver en ildsjæl – så det er fuldt fortjent, at Karen har fået en pris som ”Årets ildsjæl”. Hun arbejder dedikeret og målrettet inden for området og gør et stort arbejde for at bringe ledige personer videre. Vi er stolte over, at en konsulent i den grad har markeret sin indsats i forhold til vejledning, koordinering og igangsættelse af tiltag,” siger Helle Bøtcher. 
”At få anerkendelse for at lave realkompetencevurderingen og for at have gjort det systematisk ved brug af værketøjet minkompetencemappe.dk sætter jeg stor pris på,” siger Karen Skipper. ”For mange er det et usynligt arbejde, som heller ikke giver direkte aktivitet hos os. Hensigten er at investere i mennesker, og give dem de bedste forudsætninger for at søge uddannelse og komme videre i job – og blive et helt menneske,” siger Karen Skipper.

Du kan trygt deltage på kursus på Kursuscentret KHS

Vi følger en række retningslinjer og tiltag for at sikre os alle mod Covid-19

Tag online kurser hjemmefra

Med fjernundervisning kan du eller dine medarbejdere tage AMU-kurser online hjemme i sofaen.

Klog på konflikthåndtering

Få brugbare værktøjer – store som små - som kan bruges i arbejdslivet og i privaten

Nyhedskategorier

Køge Handelsskole

EUD Business

EUX Business

EUV Business

EUD Student

HHX

Kursuscenter

Adgangsgivende forløb

Campus Køge