De små grå i gear


Kursuscenter

Bliv klogere på Kursuscentret


Når du er træt af daselivet i liggestolen, står vi klar med nyt efterårsudbud på Kursuscentret på Køge Handelsskole.

Bliv klogere på Kursuscentret


Når du er træt af daselivet i liggestolen, står vi klar med nyt efterårsudbud på Kursuscentret på Køge Handelsskole. Her kan du boltre dine små grå i ny viden og teorier, som kan give dig et kompetenceløft.

”Lige nu er vi alle klar til sommerferie, udeliv og afslappet ferielæsning, men når sensommeren melder sig og sæsonens kvote af D-vitaminer er sunket ind, så står vi klar til at tilbyde faglige input i form af mange forskellige kurser på fx AMU-niveau,” siger Charlotte Due, som er projektleder på Kursuscentret på Køge Handelsskole.  
”Vi har fx et tre dages AMU-kursus i kommunikation og konflikthåndtering, hvor du kan lære om kommunikationens betydning for at forebygge, håndtere og forstå forskellige typer af konflikter. På kurset vil du lære, hvordan du håndterer vanskelige situationer eller personer på en konstruktiv måde og lære hvordan konflikter kan vendes til dynamik og udvikling. Det er et kursus med en praktisk tilgang,” siger Charlotte Due. 

”På AMU-niveau tilbyder vi desuden den populære Grunduddannelse i ledelse, som er et modulopbygget forløb med 16 undervisningsdage fordelt på seks måneder.  Indholdet er bl.a. ledelsesværktøjer, samarbejde, kommunikation, mødedeltagelse m.m., og der plads til masser af træning. Vi udbyder derudover to lignende modulopbyggede forløb i efteråret – det ene er Coaching som arbejdsredskab og det andet er Regnskab 1-4 om grundlæggende regnskab. I vores IT-center, der har åbent mandag-onsdag hver uge giver vi dine it-kompetencer et løft.  Studiesekretær Katja Lorentzen kan kontaktes for mere info og tilmelding på 5667 0488 eller mail kml@khs.dk,” siger Charlotte Due. 

Fokus på dig 
”Desuden fortsætter vi uddannelsesforløbet Faglært kontoruddannet på 12 uger hvor ufaglærte med en god portion erfaring inden for administration kan blive faglært kontoruddannet på blot 12 uger. Vi vurderer og afdækker dine kompetencer, inden en GVU-uddannelsesplan baner vejen videre i uddannelse og job. Her er opstart 9. september. Man kan kontakte voksenvejleder Karen Skipper på kms@khs.dk for mere info,” siger Charlotte Due.

”På Center for karrierevejledning tilbyder vi løbende 14-dages afklaringsforløb. Her vil vi sammen med dig se på dit samlede CV – meritter fra kurser, jobs, tillidserhverv med mere – og endevende dine muligheder for at komme videre i uddannelse og ud i job. Også her kan du kontakte voksenvejleder Karen Skipper på kms@khs.dk,” siger Charlotte Due. 

Akademiuddannelse på Erhvervsakademi Sjælland 
”På Erhvervsakademi Sjælland, Center for efter- og videreuddannelse, findes et væld af akademifag – både dag- og aftenhold. Dagholdene begynder fra slutningen af august, og her kan du vælge mellem fagmoduler indenfor ledelse, kommunikation, coaching, konflikthåndtering, økonomi, projektstyring, arbejdsmiljø med mere.  Fagmodulerne er tilrettelagt med otte til ti undervisningsdage og afvikles over seks uger. På aftenhold er der opstart uge 35. De forløber alle over 15 uger. Ønsker du yderligere info eller at tilmelde dig, så tag kontakt til studiesekretær Mette Grasberger på 5667 0742 eller mg@easj.dk”, siger Charlotte Due. 

”Efteråret byder med andre ord på mange uddannelsesmuligheder, når liggestolen er klappet sammen – og endnu flere end dem, jeg har beskrevet. Vi sidder altid klar med uddannelsesvejledning til både ledige, beskæftigede og virksomheder. Men lige nu ønsker vi blot alle en god sommer!,” siger Charlotte Due på vegne af undervisere og studiesekretærer på Kursuscentret på Køge Handelsskole.

Inspiration og kurser for voksne

Frigiv tid hos medarbejderen og i virksomheden med en efter- og videreuddannelse

Vild med tal

Bettina Thúnem er vendt tilbage til Køge Handelsskole - nu med regnskabsforløb på Kursuscentret KHS

Bliv bedre til regnskab og løn

Benita Løvgren har siden 1993 drevet danseskolen BB-dans i Køge og har været på kursus i regnskab

Nyhedskategorier

Køge Handelsskole

EUD Business

EUX Business

EUV Business

EUD Student

HHX

Kursuscenter

Adgangsgivende forløb

Campus Køge