Velkommen til virtuelt åbent hus
Køge Handelsskole
Torsdag d. 14. januar kl. 17 byder vi jer til "indenfor" til virtuelt åbent hus på husets tre ungdomsuddannelser – Køge Handelsgymnasium HHX, EUX Business og EUD Business. Vi glæder os til at tage imod dig hjemme på et device nær dig den 14. januar kl. 17
Torsdag den 14. januar holder vi traditionen tro åbent hus på vores tre ungdomsuddannelser – Køge Handelsgymnasium HHX, EUX Business og EUD Business. Men i år bliver det virtuelt!
Vi glæder os til at tage imod dig hjemme på et device nær dig den 14. januar kl. 17, så tager vi imod dig på skolens YouTube
Under liven kan du stille dine spørgsmål via slido.
I lyset af pandemien har vi valgt at gribe til den næstbedste løsning for afvikling af arrangementet, og derfor foregår arrangementet virtuelt - med hjælp fra elever vil vi byde jer indenfor til en rundtur og introduktion til vores hus og til vores tre ungdomsuddannelser - aftenen vil desuden byde på panelchat med vores studievejledere og elever fra alle tre uddannelser og praktisk info.
Og ja, det er dig, det handler om!
Uagtet situationen, så er det en vigtig tid for dig som elev i 9. og 10. klasse. Du står over for at træffe et vigtigt valg - nemlig dit valg af ungdomsuddannelse. Vi står til rådighed for dig, så du får det bedst mulige grundlag for at vælge din uddannelsesvej.
Mens vi venter, på det bliver den 14. januar kl. 17 så kan du allerede nu læse mere om vores uddannelser i brochuren nedenfor og på undersiderne: EUX Business, EUD Business og Køge Handelsgymnasium – følge os på instagram på profilen khsdk eller på skolens facebookside.
På gensyn på vegne af Køge Handelsskole
Lone, Sanne, Camilla og Pia
Studievejledere på Køge Handelsskole
Ps: Og husk du og dine forældre altid er velkommen til at kontakte os via e-mail: studie@khs.dk
