Praktisk i simulator


Køge Handelsskole

På landets pratikcentre arbejder eleverne i skolepraktik i simulerede virksomheder som piloter i en simulator. Trods et fiktivt set up er eleverne med til at bidrage til en realistisk arbejdsplads med naturlige udfordringer. Og så kommer de fagligt på højde med elever fra ordinære forløb.  

 

Praktikcentres helte

Malou Hein fra Bagsværd og Denise Kjær fra Københavns Sydhavn arbejder til dagligt på Praktikcentret Køge i Valby, hvor de er ved at lægge sidste hånd på deres kontor- og administrationsuddannelser. De er begge over halvvejs i deres skolepraktik.
”Jeg var meget skeptisk over at skulle begynde i skolepraktik, men ordinære lærepladser hænger ikke på træerne,” siger Denise Kjær og fortsætter: ”Jeg må indrømme, at jeg brugte lidt tid på at affinde mig, men jeg er meget tilfreds nu – jeg har slet ikke fortrudt, at jeg valgte at gå denne vej. Det er naturligvis et spørgsmål om indstilling, og tager man mod de faglige udfordringerne, så er der flere hvor de kommer fra.

”Jeg har været godt tilfreds med mit valg – jeg synes faktisk, det bliver svært at skulle sige farvel, når den tid kommer,” siger Malou Hein. ”Jeg kan lide opgaverne, jeg kan lide mine kollegaer – her er god stemning og højt til loftet.”
”Selvom vi arbejder i et fiktivt set-up, så virker dagligdagen meget realistisk. Vi taler jo sammen med elever i andre praktikcentre, vi ekspederer ordrer, fakturer, arbejder med markedsføring og annoncering, med debit og kredit – alt afhængigt af, hvor i huset, vi er,” siger Denise Kjær og fortsætter: ”Vi udfordrer også det fiktive univers – vi har da engang siddet med en reklamation med et sæt – ikke-eksisterende – øreringe. Der skal vi jo også kunne give en god service,” griner Denise Kjær.
”Og så er det jo meget lig andre arbejdspladser – der skal sættes kaffe over til et koffeinhungrende folkefærd og vi tager da gerne indkøb med for chefen, når vi alligevel skal ud og hente frokost,” griner Denise Kjær og bliver alvorlig igen: ” Og så er der jo kemien på en arbejdsplads – med mange mennesker omkring sig, lærer man hurtigt, hvordan man skal gebærde sig – det er en naturlig del af at være på en arbejdsplads.”

Læring gennem praktik
Malou Hein og Denise Kjær sidder pt. i to forskellige afdelinger i huset – nemlig henholdsvis marketing og indkøb, men tidligere har de sammen i HR arbejdet med at udvikle det ugentlige nyhedsbrev til alle 100 medarbejdere i praktikcenteret i Valby. De lavede en spørgeundersøgelse for at kortlægge hvad læserne mente om ”Valby Nyt”, og hvad de havde af ønsker og input til forbedringer. Malou Hein og Denise Kjær var med til at indsamle data, bearbejde input – og få det omsat til en ny ugentlig update – nemlig Ugens News – med nyt grafisk layout, som matcher Køge Handelsskoles nye grafiske identitet, som blev lanceret i oktober sidste år. Nyhedsbrevet er på læsernes opfordring blevet fyldigere og rummer nye elementer fx humor, nyt med elever, konkurrencer og oplæg til sociale aktiviteter.  

 
Praktikcenter Køge i Valby

 

Brexit er anledning til nye veje

Med realisering af Brexit skal nye døre åbnes - nye kontakter og nye muligheder skal etableres

Elevplads og udvikling – ja tak!

Virksomheder mødte eleverne på EUX & EUD Business til Job- og karrieredagen som blev en stor succes

Velbesøgt åbent hus på KHS

Åbent hus var et tilløbsstykke - interessen for at høre om uddannelser og om mulighederne var stor

Nyhedskategorier

Køge Handelsskole

EUD Business

EUX Business

EUV Business

EUD Student

HHX

Kursuscenter

Adgangsgivende forløb

Campus Køge