Masser af jubilæer og smil


Køge Handelsskole

Skolestart i august er normal en travl og glad tid. På Køge Handelsskole har der yderligere været travlt i den første uge – og plads til ekstra store smil, da hele fem ansatte kunne fejre 25 års jubilæum.

 

Traditionen tro mødte alle medarbejdere på Køge Handelsskole til stor fælles morgenmad efter sommerferien. I år med udsigt til flere festlige fejringer. To undervisere på Køge Handelsgymnasium, Astrid Underbjerg og Tina Biil Eriksen, to undervisere på EUX & EUD Business, Anny Hansen og Annette Hall Madsen og it-chef Michael Daldorph kunne fejre 25 år i statens tjeneste. De er alle blevet fejret både til fællesmorgenmad (foto) og ved to receptioner hen over en uge. Langt de fleste jubilarer har fast – eller med smut ud til private virksomheder og hjem igen – været på Køge Handelsskole siden 1993 – og det gav stof og anledninger til taler fyldt med anekdoter og kærlige hilsner fra et kvart århundredes arbejdsliv på Køge Handelsskole fra kollegaer – blandt undervisere, administrative medarbejdere og ledelsen. 

Skolens direktør Tim Christensen på Køge Handelsskole roste flid, loyalitet, gå-på-mod og de særlige egenskaber og kompetencer, som jubilarerne besidder og gør dem til fremragende undervisere og medarbejdere. Jubilarerne udtrykte glæde ved de fantastiske elever og kollegaer samt at der er højt til loftet på KHS. 

   

 

 

 

Karrieretanker i 2.g

Uddannelsesmessen KarriereTanken lagde fornyelig til på KHS for at inspirere eleverne til fremtiden

Uddannelse ajour

Undervisning og læring i digital tidsalder? Det var bærende emne på et Erasmus+samarbejde i uge 45

Åbent hus 2020

Sæt kryds - vi holder åbent hus den 16. januar 2020 - kom og oplev vores uddannelser og studiemiljø

Nyhedskategorier

Køge Handelsskole

EUD Business

EUX Business

EUV Business

EUD Student

HHX

Kursuscenter

Adgangsgivende forløb

Campus Køge