Lær grundlæggende regnskab på 30 dage


Køge Handelsskole

Fra 27. januar – 13. april 2016 udbyder kursuscentret på Køge Handelsskole uddannelsesforløbet ”Grundlæggende regnskab.” Forløbet på AMU er målrettet både ledige og beskæftigede, som ønsker en forståelse for regnskab.

 

”Det er praktisk orienteret undervisning fra bunden, hvor kursisterne lærer det hele manuelt. De bogfører i programmet E-conomic med opgaver, de får. Kursisterne lærer at forstå og anvende det, de lærer i praksis. Opgaverne vil være de samme, som de vil sidde med i en virksomhed. Efter kurset er de trygge i at anvende E-conomic, og de kan fra dag ét overtage firmaets bogføring. Faktisk har der, på nogle af kurserne, været op til syv kursister, som har fået job undervejs i forløbet,” fortæller underviser Søren Goth Pedersen.

Kurset er en skøn kombination af undervisning og opgaver. Vi taler 80 % opgaveløsning og 20 % undervisning. Vi arbejder med programmet E-conomic fx med placering af resultat og balancekonti, registreringsmetoder, daglig registrering, årsafslutninger, kontoplaner og regneark. I et uddannelsesforløb på 30 dage kan du lære eller blive opdateret på regnskab og økonomi. Det giver dig redskaber og styrker dig, så du kan lave bogføring, løn, varelagerstyring, kreditor – og debitorstyring og afstemninger.,” supplerer Søren Goth Pedersen.

”Flere firmaer sidder med regnskabet selv, og det kan være fyldt med udfordringer for dem. Typisk har de fokus på deres gode ideer, services eller produkter, fremfor de små tal i kolonner, som er uhyre vigtige. De vil have stor gavn af at hyre en kursist fra vores forløb. Jeg plejer at sige til mine hold, at det gælder om at komme udover stepperne og fortælle de potentielle arbejdergivere, at man kan det her. For selv små virksomheder kan det være en god investering at bruge professionelle, så regnskabet bliver lavet ordentligt første gang. Det er ligesom, når der skal bygges en carport, så ringer man til en tømrer,” fortæller Søren Goth Pedersen.


Få udvidet kompetencerne
”Jeg valgte dette kursus, fordi jeg har valgt E-conomics i firmaet. Mit kendskab til regnskab var blevet lidt rustent, og jeg gerne vil have en indføring i, hvad det vil sige at bogføre. Jeg ønskede en forståelse for det, så jeg kan gøre det selv og med de ting, vi lærer på kurset, kan jeg overføre det direkte til min hverdag, da det er meget allround” fortæller kursist Klaus Jørgensen.

”Det er en god ballast at have med, selvom regnskabet måske ikke bliver min primære arbejdsopgave, så giver den en god forståelse for tal, og man kan se om forretningen går godt eller skidt. Det giver mig kompetencer, jeg ikke havde før, og man kan let bygge videre på det,” fortæller Klaus Jørgensen og fortsætter:  ”Det har levet op til mine forventninger, det er praktisk orienteret, alle er involverede, og vi er et fornuftigt mix af personer og baggrunde. Jeg kom for lære helt nyt, og har fået mere ud af de to måneder end jeg gjorde dengang, for mange år siden, hvor jeg lærte om regnskab første gang.”

”Jeg er uddannet speditør men er ikke sikker på, det er det, jeg vil. Skal jeg skifte branche skal det være nu. Dette kursus givet mig en god viden omkring regnskab, og jeg får lov at prøve dette felt af. Det giver en god forståelse og grunderfaring. Jeg kan bruge det hele og komme ud og arbejde med det efterfølgende,” fortæller kursist Olivia Kristersson.

”Kurset er supergodt, det kommer pænt rundt om tingene, og det er forklaret så alle kan være med. Jeg kan gå videre med det til en eventuel arbejdsgiver. Mange job kræver kendskab til regnskab, og med dette kursus har jeg udvidet mine kompetencer, afslutter Olivia Kristersson.

For mere info og tilmelding til det næste regnskabsforløb KLIK HER eller kontakt kursussekretær Mette Grasberger mg@khs.dk eller telefon 5667 0742. 

 

 

Karrieretanker i 2.g

Uddannelsesmessen KarriereTanken lagde fornyelig til på KHS for at inspirere eleverne til fremtiden

Uddannelse ajour

Undervisning og læring i digital tidsalder? Det var bærende emne på et Erasmus+samarbejde i uge 45

Åbent hus 2020

Sæt kryds - vi holder åbent hus den 16. januar 2020 - kom og oplev vores uddannelser og studiemiljø

Nyhedskategorier

Køge Handelsskole

EUD Business

EUX Business

EUV Business

EUD Student

HHX

Kursuscenter

Adgangsgivende forløb

Campus Køge