Kultur og sprog i fokus


Køge Handelsskole

I 2015 tildelte Uddannelses- og Forskningsministeriet et mobilitetscharter til otte erhvervsskoler – herunder Køge Handelsskole. Zacharias Thomhav og Mohammed Doost er to af de elever, der i skoleåret 2016-2017 har været udsendt tre uger undervejs i deres HHX.

 

Udsendte med Erasmus+

Både Zacharias Thomhav fra 2b og Mohammed Doost 2d går til dagligt på IBS – International Business Studies på Køge Handelsgymnasium og har begge ansøgt om at komme af sted i tre ugers sprog- og praktikophold. Opholdene er muliggjort af midler fra charteret, hvor skolen er garanteret midler til at fortsætte den populære Erasmus+-ordning for elever på Køge Handelsskoles ungdomsuddannelser. Zacharias Thomhav var afsted i september 2016 til Brighton, mens Mohammed Doost var i Malaga i marts måned.

”Turen har givet rigtig meget: Jeg har lært meget om sproget og om kulturen,” fortæller Zacharias Thomhav. ”Der var særligt opholdet på praktikstedet, der har givet mig en stor sproglig ballast og stor indsigt i kulturelle forskelle. Jeg var i en sportsbutik, som havde fokus på fitness. Tøj, redskaber og proteindrikke målrettet fitness. Jeg lavede de lettere opgaver som butiksassistent, og ellers var der rigtig god tid til at tale med kollegaer, og det gav en hel unik indsigt i tilværelsen set fra deres synsvinkel, og det gav et fint samspil med mine studieretningsfag på HHX, kulturforståelse og international økonomi. Vi talte også om konsekvensen ved brexit, og de var ikke glade ved udsigten til at kappe båndene til EU. Hjemme i den daglige undervisning har jeg konstateret, at mit kendskab til engelsk er blevet langt større: Større ordforråd, bedre udtale og større forståelse har jeg taget med mig fra turen,” siger Zacharias Thomhav.

Kulturelle møder over mad
Mohammed Doost er stort set lige landet i hverdagen efter turen, men har fået den samme sproglige åbenbaring med hjem:
”De første to-tre dage i Malaga var vanskelige, men øret vænnede sig til det spanske, og jeg lærte, at det var bedst at kaste sig ud i det: Jeg var bartender, og på jobbet var der god mulighed for at prøve gloserne af – og vores lærer på sprogskolen var supergod. Derfor har jeg – ligesom Zacharias – fået en masse sprogtræning, som kommer mig til gode i undervisningen nu. Mange flere ord, bedre tekstforståelse og jeg er mindre tilbageholdende mundtligt,” siger Mohammed Doost.  
”Jeg fik også stor indsigt i kulturen – og økonomien. Der ydes rigtig god service rundt om på barer, restauranter og butikker. Det er nødvendigt for at sikre sig kunderne kommer igen – på den måde mærker man, hvordan den økonomiske krise har påvirket i Spanien. Sammen med de øvrige udsendte fra Køge Handelsgymnasium gjorde jeg alt for at få den spanske kultur under huden – den afslappede tilgang, siesta, spise ude sent og opleve det aktive liv rundt om i byen om aftenen. Vi var stort set ikke hjemme – vi ville have det hele med. Vi fik også mulighed for at spise privat hjemme hos en spansk familie. Vi mødte kun søde og gæstfrie mennesker, der gerne ville tale og vide mere om os, så vi udvekslede viden og indsigter om alt muligt. Jeg kan kun anbefale andre på ungdomsuddannelserne på Køge Handelsskole til at opsøge muligheden for sprog- og praktikophold,” siger Mohammed Doost.

 

 

Vi ser frem mod foråret

Som forventet er vi ikke med i den lille genåbning, der gælder fra primo marts, men vi ser fremad

At nedbryde museets fire vægge for unge

I et nyt internationalt projekt under Erasmus+ stilles der skarpt på kultur og kunst

Styr på miljø med grænseløst samarbejde

Køge Handelsskole er med i nye internationale projekter. Et af dem stiller skarpt på miljøproblemer.

Nyhedskategorier

Køge Handelsskole

EUD Business

EUX Business

EUV Business

EUD Student

HHX

Kursuscenter

Adgangsgivende forløb

Campus Køge