Helenas rejsedagbog


Køge Handelsskole

Som de første rejste syv elever fra Køge Handelsgymnasium til Madeira for at deltage i Erasmus+ Volunteerprojektet ”IVTA - Intercultural Volunteer Teenagers’ Awareness” hvor teenagere laver frivilligt arbejde. Helena Pfeffer går i 2. g. på Køge Handelsgymnasium og blev udvalgt på baggrund af sit engagement i skolebladet Merkurs.

 

Sammen med seks andre elever, som også laver frivilligt arbejde enten i festudvalget, elevrådet, debatklubben eller skolebladsredaktionen, rejste Helena Pfeffer i februar til Madeira, hvor de skulle møde unge fra andre skoler i partnerlandene Portugal, Spanien og Litauen. Formålet med projektet er, at de unge på skift skal prøve kræfter med værtslandets måder at arbejde med frivillighed. Rejsen til Madeira er den første i projektet. Helena Pfeffer har skrevet rejsedagbog fra turen:

Søndag den 9/2
Gruppen af elever, lærer og projektleder mødtes meget tidligt i Københavns lufthavn for at lette kl. 06.00 til München og derefter videre til Madeira. Da vi ankom til lufthavnen på Madeira blev vi hentet af en af vores værter, António. Han tog godt imod os og kørte os hen til vores hotel, hvor vi skulle bo. Vi ankom til Madeira omkring kl. 12.00, derfor havde vi masser af tid til at selv at gå rundt og udforske den spændende by, Santana. Inden vi tog ud for at spise, kom eleverne fra Madeira hen på hotellet og hilste på os.

 

Mandag den 10/2
Mandag morgen skulle vi mødes med alle, der var med i projektet på skolen i Santana. Det fulde Erasmus + projekt og program blev præsenteret og derefter fremlagde hvert land, det de havde forberedt hjemmefra. Derudover fik vi hver en lokal elevpartner, som vi skulle tale med igennem hele projektet. Efter frokost skulle vi lave frivilligt arbejde ved at spille en masse spil med ældre fra et plejehjem. Det var anderledes end den måde, vi arbejder frivilligt på hjemme på skolen, men det var sjovt.

 

Tirsdag den 11/2
Tirsdag skulle vi besøge rådhuset, hvor byens borgmester holdt en tale. Derefter skulle en repræsentant fra hvert land stille sig op og fortælle om vores oplevelser indtil videre. Derefter skulle vi opleve deres lille, men meget hyggelige ThemePark. Efter frokost skulle vi lave frivilligt arbejde i form af at lege med nogle yngre børn. Det var totalt kaos og børn allevegne. Især Magnus og Mark fra vores gruppe var populære blandt børnene. Dagen sluttede af med, at vi blev hentet på hotellet af en af de lokale, som kørte os hen til det aftenarrangement, vi var inviteret til. Alle fra projektet mødtes den aften for at spise en masse lokal mad samt lære hinanden godt at kende. Det var lidt nemmere at tale med de andre unge uden lærere.

 

Onsdag den 12/2
Om onsdagen skulle vi rundt på øen og opleve dens seværdigheder. Derfor blev vi om morgen hentet i en bus sammen med de andre elever. På turen stoppede vi op flere gange for at se den smukke natur, Madeira har at byde på. Vi oplevede også et vinmuseum, hvor vi fik en rundvisning samt hørt om stedets historie. Vi fik både set natur fra nord- og sydsiden af øen. Et af de mange steder, vi holdte stop ved, var Porto Moniz, hvor vi kunne se de naturlige klippepools. Det var helt vildt flot. I vores frokostpauser spillede vi ofte fodbold eller en anden sport med eleverne, der var med i projektet.

 

Torsdag den 13/2
Vi tog med “cable cars” ned til en stenstrand i Santana, hvor vi kunne nyde den smukke natur samt lære en masse nye spændende viden fra en naturvejleder, som fortalte om den lokale natur. Efter frokost skulle vi ud at gå en lang tur i Santana. Turen var organiseret af de portugisiske elever, de viste os bl.a. en udkigspost og et vandfald. På denne tur fik vi også smagt en lokal frugt, som hedder annona som ligner en rund artiskok med tynd, skællet og grøn skind, og smager lidt som banan, ananas og vanilje. Om aften havde alle elever aftalt at tage ud og spise sammen og nyde hinandens selskab.

 

Fredag den 14/2
Fredagens program var at opleve Funchal, øens hovedstad. Vi blev igen hentet med bus om morgenen og blev kørt til Funchal. I byen fik vi set den smukke Tropical Garden, hvor vi fik en rundtur med spændende historier om stedet og naturen. Efter at have set haven kom vi ned til centrum med “cable cars”, så vi kunne nyde byens smukke udsigt oppe fra højderne. Vi fik oplevet et marked, hvor vi bl.a. fik lov til at smage en masse lækker lokal frugt. Efter vi havde spist frokost, skulle vi selvfølgelig se Ronaldo museet, da fodboldspilleren Ronaldo er født på Madeira – og det er de lokale meget stolte af. Vi sluttede turen i Funchal af med at møde deres præsident. Hele projektet blev sluttet af om aften til en afskedsfest, med traditionel dans, logokonkurrence, lokale snacks fra alle deltagende lande, godt humør og en masse dans til dansk musik. Det var svært at sige farvel.

Lørdag den 15/2 og søndag den 16/2
Den sidste dag mødtes vi med de elever, der ikke var rejst hjem endnu til en hyggelig dag på stranden. Vi var alle sammen hele dagen og fik sagt pænt farvel til hinanden om aftenen. Der blev om aftenen i byen holdt en festival, som vi oplevede lidt af. Søndag gik turen hjem til kolde Danmark. Vi kom alle hjem med en masse gode oplevelser, erfarings- og kulturudvekslinger – det blev en uge, vi sent vil glemme.

 

 

Sommerferie og covid-19

Covid-19 er stadig i samfundet, og det er vigtigt, at vi alle fortsat tager hensyn - også i ferien.

Fejring af afgangseleverne 2020

Vi glæder os til den kommende eksamensperiode, hvor du skal afslutte din tid på Køge Handelsskole.

Boost sabbatår med faglige vitaminer

Der er masser af mulighed for faglig og personlig udvikling for studenter trods Covid-19

Nyhedskategorier

Køge Handelsskole

EUD Business

EUX Business

EUV Business

EUD Student

HHX

Kursuscenter

Adgangsgivende forløb

Campus Køge