Drømme som et helle


Køge Handelsskole

6 tyske og 6 bornholmske kunstnere har lavet en fælles rejse ud i intetheden. Drømme har inspireret dem til udførelse af 12 forskellige kunstværker. Nu møder udstillingen et nyt publikum på Køge Handelsskole.

 

 

Mogens Vibe Drømmerejsen

Fredag den 2. september åbner udstillingen ”Drømmerejse - en tur ud i intetheden” ved Mediecenter på Køge Handelsskole ved en fernisering kl 11.
”Drømme fylder jo enormt i et menneskes liv. Og betyder endnu mere. Kunstnere er måske mere opmærksomme på netop det end andre dødelige,” siger Mogens Vibe, som er en af kunstnerne bag. Udstillingens kunstnere har berøringsflader til hinanden på forskellig vis uden at de dog nødvendigvis kender hinanden. De tyske kunstnere er Volkmar Herre, Björn Hinze, Bernard Misgajski, Gudrun Birgitta Nöh, Grit Saurborn og Gudrun Wiesmann. De bornholmske kunstnere er Peter Gildberg, Sunny Asemota, Gerd Drews, Nikolaj Pihl, Jan Kuloj og Mogens Vibe. Flere af kunstnerne var med i skulpturudstillingen “ skulpturnexø.dk nu i Køge”, som var i Lovparken i Køge midtby i oktober 2013.

”Den fælles indramning af værkerne er et hoved af jern, hvis ”hjerne” er udskiftet af en ramme med et indhold af skiftende drømmeseancer. Jernhovedet symboliserer menneskets ofte ureflekterede attitude overfor os selv og hinanden,” siger Mogens Vibe.
”De tolv individuelle kunstværker er en serie værker af foto, malerier eller grafik, og værkerne beskæftiger sig på hver sin møde sig med drømme såvel om natten eller om dagen. Drømme er vores egne – de kan røre ved konkrete ting eller ved abstrakte ting – det kan handle om godt og ondt – det er vores indre landskab i det ubevidste. Drømme behandler vores liv i vågen tilstand og har derfor stor betydning,” siger Mogens Vibe.


Drømmerejsen

 

Fakta og fantasi
”Det bliver spændende at se hvordan de unge mennesker på Køge Handelsskole tager i mod udstillingen. Netop på et uddannelsessted er alt bundet op på fakta – her arbejdes med konkret og håndgribelig viden og teorier. Udstillingen giver er rum til drømme i dagligdagen. Måske burde man give sig tid til at drømme, fordybe sig og lege. I den sidste ende kan det gøre den enkelte til et mere helstøbt menneske. Måske,” siger Mogens Vibe.

Udstillingen har været vist i Galleri Benmel på Bornholm i forbindelse med Bornholms Kunstrunde 2016. Det er meningen, at udstillingen senere skal vises i København.

 

 

 

Velkommen til nyt skoleår - under covid-19

Hjælp med at passe på hinanden. Vi tager situationen alvorligt og følger myndighedernes anvisninger

Sommerferie og covid-19

Covid-19 er stadig i samfundet, og det er vigtigt, at vi alle fortsat tager hensyn - også i ferien.

Fejring af afgangseleverne 2020

Vi glæder os til den kommende eksamensperiode, hvor du skal afslutte din tid på Køge Handelsskole.

Nyhedskategorier

Køge Handelsskole

EUD Business

EUX Business

EUV Business

EUD Student

HHX

Kursuscenter

Adgangsgivende forløb

Campus Køge