Brexit er anledning til nye veje


Køge Handelsskole

I England har London og Brighton hidtil været blandt de fortrukne steder for Køge Handelsskoles internationale koordinatorer at udsende elever til i Erasmus+ og i PIU - praktik i udlandet. Med realisering af Brexit skal nye døre åbnes - nye kontakter skal etableres og nye muligheder for eleverne på Køge Handelsskoles ungdomsuddannelser skal skabes.

 

“Vi har længe haft Brexit hængende over hovedet som en trussel for alt det, vi har opdyrket af kontakter og partnere i forhold til praktiksteder, sprogundervisning og muligheder for logi i England. Nu er døren lukket, og nu er vi fuld gang med at åbne nye døre til nye steder i den engelsktalende verden efter Brexit,” siger Tina Biil Eriksen, som sammen med kollegaerne Inge Jakobsen og Gitte Dyrløv bestyrer det internationale kontor på Køge Handelsskole.

Fælles udfordring
“Vores partner i Brighton lukker ned pga. Brexit, så vi er i gang med at styrke samarbejdet med vores irske kontakter og netværk. Vi har alle tre været på besøg hos vores partner, TWIN, hvor Beth O'shea er vores kontaktperson for Erasmus+ elever.
De hjælper os med at organisere sprogskole, indkvartering og praktikophold. TWIN har selv haft en meget stor aktivitet i London, og de er også pt ved at øge deres aktivitet i Dublin efter Brexit.  Vi har i øjeblikket tre elever fra Køge Handelsgymnasium afsted i tre uger. De bor i et helt nyt kollegielignende kompleks med selvstændige værelser med eget toilet og fælles køkken - spritnyt og lækkert. Highfield House hedder det,” siger Tina Biil Eriksen.

Også klar med PIU
“Derudover har vi haft møde med Cecilie Uldahl Jensen fra CPL, som er det rekrutteringsbureau, vi samarbejder med omkring Praktik i Udlandet. Gennem CPL kan vi formidle jobs af et halvt til et års varighed eller mere for elever, der har færdiggjort HHX Køge Handelsgymnasium, EUX Business eller EUD Business. Det gælder typisk jobs i fx Microsoft, IBM eller Googles kundesupport eller techsalg. Det er naturligvis ærgerligt med virkningerne af Brexit, men vi er fortrøstningsfulde og ser frem til nye oplevelser og nye muligheder,” siger Tina Biil Eriksen, som sammen med kollegaerne er klar til at få flere elever af sted til Irland og fortsat til Malta, Spanien, Tyskland og Frankrig i Erasmus+ og PIU.

 

 

Elevplads og udvikling – ja tak!

Virksomheder mødte eleverne på EUX & EUD Business til Job- og karrieredagen som blev en stor succes

Velbesøgt åbent hus på KHS

Åbent hus var et tilløbsstykke - interessen for at høre om uddannelser og om mulighederne var stor

Bedre forståelse af Europa

I nyt EU-projekt samarbejder 19 europæiske lande om migration, større forståelse og fælles løsninger

Nyhedskategorier

Køge Handelsskole

EUD Business

EUX Business

EUV Business

EUD Student

HHX

Kursuscenter

Adgangsgivende forløb

Campus Køge