Bevægelse i CAMPUS Køge


Køge Handelsskole

Torsdag d. 21.1.2016 dystede studerende fra Køge Handelsskole og EUC Sjælland om at skabe det bedste forslag til et aktivt og attraktivt miljø på CAMPUS Køge.  Alle forslagene skal nu bruges til at kombinere fysisk udfoldelse og aktiv læring i den videre udvikling af campusområdet og Køge.

 

Hvordan kan man kombinere fysisk udfoldelse og aktiv læring, så det bidrager til et attraktivt studiemiljø på CAMPUS Køge? Det var den problemstilling som udvalgte studerende torsdag blev stillet over for at besvare. Resultatet fremlagde de for hinanden og et kvalificeret dommerpanel bestående af eksperter inden for bylivsudvikling, arkitektur, ungdomskultur, idræt og kultur.

Formand for dommerpanelet, Teamleder i Teknik og Miljø i Køge Kommune, Karen Thorkenholdt, har stor erfaring med bylivsudvikling og glæder sig over at CAMPUS Køge nu arbejder målrettet for at få mere fysisk aktivitet i byrummet:

Det er et kæmpe skridt for Køge Kommune, at vi gennem disse byrumsprocesser, går ud og viser, at her vil vi noget i det offentlige rum. Der ligger et kæmpe potentiale i at udnytte byens rum til aktivitet og bevægelse og mine forventninger for koncepterne er, at CAMPUS Køge i fremtiden vil tiltrække folk som bare synes, at det er et fedt sted at være,” siger Karen Thorkenholdt. 

Med afsæt i campusstien, der fysisk skal forbinde CAMPUS institutionerne og Køge området, skulle de studerende i konkurrencen finde på innovative løsninger til, hvordan fysisk aktivitet i højere grad kan blive en integreret del af deres hverdag. Efter en arbejdsperiode med dyb koncentration, blev forslagene fremlagt af de studerende for et forventningsfuldt dommerpanel.

Der var hård konkurrence og dommerne var meget imponerede over forslagene som kombinerede alt fra minigolf til graffitivægge med biograf til lektiecafeer. Den vindende gruppe præsenterede et paintball forslag med ordene:

”Motivationen er, at få nogle gode sociale aktiviteter, hvor vi kan mødes med andre klasser. Så man mødes på tværs af uddannelserne og ikke bare snakker med sin egen klasse”.

Udover at få lov at sætte sit unikke præg på CAMPUS Køge, blev vindergruppen også belønnet med koncertbilletter til BIKSTOK på Tapperiet.

Tegnestuen Møllestræde tager nu afsæt i de studerendes idéer og udvikler et koncept, hvor campusstien kan blive mødestedet for både fysisk udfoldelse og sociale aktiviteter. En spændende opgave, som arkitekt, Peter Lindholm Sørensen, ser frem til at kaste sig over.

Fakta

Konkurrencen er en del af EU-projektet E-One med CAMPUS Køge og Køge Kommune som deltagere med fokus på selvorganiseret bevægelse.

Køge Kommune har deltaget med et tværfagligt team fra idrætsområdet, sundhedsområdet, turismeområdet, SSP, Tapperiet og det internationale kontor. Fra CAMPUS Køge deltog Erhvervsakademi Sjælland, EUC Sjælland og Køge Handelsskole.

 

Pressemeddelelse fra CAMPUS Køge

 

Karrieretanker i 2.g

Uddannelsesmessen KarriereTanken lagde fornyelig til på KHS for at inspirere eleverne til fremtiden

Uddannelse ajour

Undervisning og læring i digital tidsalder? Det var bærende emne på et Erasmus+samarbejde i uge 45

Åbent hus 2020

Sæt kryds - vi holder åbent hus den 16. januar 2020 - kom og oplev vores uddannelser og studiemiljø

Nyhedskategorier

Køge Handelsskole

EUD Business

EUX Business

EUV Business

EUD Student

HHX

Kursuscenter

Adgangsgivende forløb

Campus Køge