Arbejdsplads som læringsrum for ledere


Køge Handelsskole

Fra januar 2021 skydes Lederlab Sjælland i gang. Det er et innovativt arbejdsfællesskab mellem Køge Handelsskole, ZBC og VUC Storstrøm om praksisnær ledertræning. De tre institutioner har stor erfaring i at uddanne og kompetenceløfte ledere og chefer på alle niveauer. Med Lederlab Sjælland kan ledere og chefer få trænet praksisnær ledelse med udgangspunkt i den enkeltes udfordringer.

 

Lederlab Sjælland bliver et nyt stærkt arbejdsfællesskab mellem tre uddannelsesinstitutioner i Region Sjælland.  Køge Handelsskole, ZBC og VUC Storstrøm har alle forskellige grader af erfaringer i uddannelser og forløb i ledelse på alle slags niveauer – og i varierende grader af boglighed.

”Det nye fælles udgangspunkt er bygget på et bredt ledelsesteoretisk forankret fundament. Samtidig kan vi se, at hverdagen er tæt besat af opgaver og udfordringer for ledere og chefer på sjællandske arbejdspladser. Det er paradoksalt. Hvis man er leder eller chef, vil man jo gøre sit bedste og vil gerne kende alle de gode værktøjer til at bedrive god ledelse. Men i en travl hverdag bliver ledelseskurset eller lederuddannelsen nedprioriteret, fordi der er travlt på arbejdspladsen, og man er svær at undvære i dagligdagen. Det er her, vi gerne vil ind og gøre en forskel med Lederlab Sjælland,” siger Jan Bagge, vicedirektør på ZBC.



Løft enhver arbejdsplads i Region Sjælland
”Samtidig er Lederlab Sjælland født ud af Region Sjællands vision om at blive en uddannelsesregion, og det stiller et helt naturligt krav til regionens uddannelsesinstitutioner om et stærkt samarbejde på tværs af hele regionen. Vi er stolte af at kunne være med til at løfte den opgave i selskab med Køge Handelsskole og ZBC. Sammen dækker vi hele regionen med uddannelse til unge, voksne og virksomheder i det daglige, og i et fælles fjerde gennem Lederlab Sjælland kan vi dele ud af vores årelange erfaring med ledelse og kompetenceløft til både offentlige og private virksomheder. Lederlab Sjælland er unikt på den måde, at vi tager ud på den enkeltes arbejdsplads og yder individuel målrettet lederudvikling med udgangspunkt i virkeligheden på stedet,” siger Martin Lasse Hansen Sieben, administrerende direktør i VUC Storstrøm.

”Essensen af Lederlab Sjælland er netop at give ledere og chefer praksisnær lederudvikling, der gør en forskel. Lederlab Sjælland er en ny måde at tænke lederudvikling på, hvor udgangspunktet er den enkelte leder og lederens organisation og de udfordringer, der konkret fylder i hverdagen. Vi kombinerer praksisnær lederudvikling med ledelsesteoretisk fundament og arbejder med en bred vifte af læringsteknikker, der sikrer det bedst mulige resultat. Underviseren er mere en coach eller en træner – og arbejdspladsen er træningsbanen. Vi udfordrer ledelseslæringen fra undervisningen – her taler vi mere om en mesterlære – det er teoretisk set og praktisk talt. Vi yder støtte og udvikler ledelse tæt på virkeligheden med vores samlede erfaring fra lederuddannelse. Qua vores skolers dagligdag har vi også unik mulighed for at give vores deltagere muligheder for at prøve det af – i job på job – eller i simulerede labs, vi har adgang til – fx i køkkenet hos ZBC,” siger Tim Christensen, direktør på Køge Handelsskole.

Læs mere på Lederlab Sjællands hjemmeside.

 

 

Vi ser frem mod foråret

Som forventet er vi ikke med i den lille genåbning, der gælder fra primo marts, men vi ser fremad

At nedbryde museets fire vægge for unge

I et nyt internationalt projekt under Erasmus+ stilles der skarpt på kultur og kunst

Styr på miljø med grænseløst samarbejde

Køge Handelsskole er med i nye internationale projekter. Et af dem stiller skarpt på miljøproblemer.

Nyhedskategorier

Køge Handelsskole

EUD Business

EUX Business

EUV Business

EUD Student

HHX

Kursuscenter

Adgangsgivende forløb

Campus Køge