Rejsebrev fra Berlin


HHX

På Køge Handelsgymnasium har holdet af 3.g’ere, der har tysk på højniveau været på smuttur i Berlin i fem dage med deres tysklærer Tina Blum. Hun er selv født og opvokset i Berlin, så eleverne er kommet ind under huden på Berlin på en helt unik måde. Og det er noget eleverne værdsætter.

 

Selvom turen for holdet gik til Berlin før jul, sidder den stadig dybt i elevene. Det har været en spændende og lærerig oplevelse at befinde sig i Berlin sammen med en indfødt. Og det er deres tysklærer netop: Tina Blum har kufferten fuld af insidertips og personlige anekdoter fra byen, der har udviklet sig kolossalt og undergået store forandringer gennem tiden. Flere af eleverne udtrykker lyst til at vende tilbage for at bo og arbejde i byen – og andre steder i det store naboland mod syd. Og en af eleverne skal tilmed af sted på sprog- og praktikophold i Bochum med skolens Erasmus+-program med VET Mobility Charter senere i dette forår.

Sammen har holdet på Tysk A forfattet følgende rejsebrev:

I slutningen af november tog hele Tysk-A holdet til Berlin i fem dage. Denne tur bød på museer, tysk kultur og anderledes sammenhold – vi kommer fra tre forskellige 3.års klasser, så turen betød, at vi også kom til at lære hinanden bedre at kende – og det gavner os meget nu.

Vi tog toget fra København over færgen Rødby-Puttgarden til Hamburg, hvor vi skiftede til et nyt tog mod Berlin. Vi tjekkede - ganske centralt – ind på hotellet H2 nær Alexanderplatz og Fernsehturm onsdag aften d. 28. november. Første dag, torsdag d. 29. november var vi ude og få en guidet tur i Hohenschönhausen, som er det gamle Stasi-fængsel, som ligger i det daværende DDR. Guiden havde engang selv siddet som fange i Hohenschönhausen, så det gav et anderledes perspektiv på rundvisningen. Turen var interessant, da man så, hvilke forhold de indsatte levede under.  Dernæst så vi Checkpoint Charlie, den berømte grænseovergang under delingen af Berlin, og sidst på dagen besøgte vi et af Berlins mange julemarkeder. Samme aften spiste vi alle sammen på en tysk restaurant og fejrede Mads aka Formand fra holdet, som fyldte 18 år.

Rundt i historien
Fredag tog vi på museet ”Story of Berlin”, der fortalte om Berlins historie. Museet er opdelt i 24 rum som alle fortalte om forskellige tider og dele af Berlins historie, herunder verdenskrigene, om tysk økonomi, om Den Kolde Krig og om opdelingen af Berlin. Lige efter vi havde været på ”Story of Berlin”-museet, tog vi hen for at besøge Mercedes Huset. I Mercedes Huset gik vi rundt på egen hånd, og kiggede på de mange fede Mercere. Om aftenen var vi i Reichstag, det tyske parlament, hvorfra vi så Berlin oppefra tæt udsmykket med julelys på alle bygninger. Vi gik en runde op gennem kuplen, og ned igen akkompagneret af lydguide. Om lørdagen så vi Holocaust-memorial og dernæst “Tränenpalast”, som er et museum, som formidler om, hvordan muren delte Berlin i to ved Friedrichstraße station.  Vi lagde desuden vejen forbi Brandenburger Tor. Det var nogle rigtig gode dage i Berlin, hvor vi fik mange kilometer i benene og lært det tyske jernbanesystem at kende.  Der har selvfølgelig også været tid til juleshopping, og opleve storbyen på egen hånd. Alt i alt har det været en rigtig god tur, som også styrket sammenholdet på tværs af klasserne. Vi rejste afsted som et hold bestående af enkelte individer og kom tilbage som én samlet gruppe. Og en stor tak til vores Tina, som gjorde denne tur til en realitet og en uforglemmelig oplevelse. Det var en kæmpe fordel at have en guide/lærer med som selv var opvokset i Berlin og som kunne berige os med viden om byen og dens kultur.

På besøg i fremtiden

Gymnasiematematik på Asgård Skole

Køge Handelsgymnasium og Asgård Skole har i september måned samarbejdet i faget matematik.

Årets første student på HHX

Nyhedskategorier

Køge Handelsskole

EUD Business

EUX Business

EUV Business

EUD Student

HHX

Kursuscenter

Adgangsgivende forløb

Campus Køge