Morgendagens VM-håndboldstjerner?


HHX

Køge Håndbolds "Håndbold Akademi" har set dagens lys. Køge Håndbold inviterede til informationsmøde om akademiet på Køge Handelsskole i april – og som uddannelsessted kom Køge Handelsgymnasium med i konceptet fra august. 

 

I begyndelsen af april afholdt Køge Håndbold Akademi informationsmøde på Køge Handelsskole. Køge Håndbold Akademi er målrettet spillere, der gerne vil balancere ungdomsuddannelse og håndbold på højt niveau. Mødet var et tilløbsstykke – 50 unge med forældre var mødt op for at høre om det nye tilbud i Køge, som blandt andre Søren Stryger og Martin Anthony stod for at præsentere.
”Vi ser meget frem til samarbejdet med Køge Håndbold Akademi, som er sat i verden for at give unge dygtige håndboldspillere en optimal balance til at dyrke håndbold på højt niveau samtidigt med de sikrer, de får en ungdomsuddannelse til at studere videre efter en evt. professionel karriere,” siger Tim Christensen, Køge Handelsskoles direktør og fortsætter: ”Vi har før – og til stadighed – samarbejde med flere sportsklubber omkring dygtige håndboldspillere, fodboldspillere, golfspillere og ryttere om at få sport og uddannelse til at gå op i en højere enhed, så vi har en del erfaring at læne os op ad.”

Ved informationsmødet om Køge Håndbold Akademi præsenterede uddannelsesrektor Henrik Flyge Køge Handelsgymnasium. Om det spirende samarbejde siger han: ”Vi har i vores aftale med Køge Håndbold aftalt, at vi er uddannelsesinstitutionen, som yder den uddannelsesmæssige del af pakken. Hos os kan man tage den 3-årig gymnasiale merkantile studentereksamen med direkte adgang til alle videregående uddannelser. Hvilken studieretning det skal være, så frit for den unge at vælge – om det skal være en studentereksamen med vægt på økonomi og matematik til sprog eller innovation kommer an på den enkelte,” siger Henrik Flyge og fortsætter: ”Hertil kommer fuld fleksibilitet for elitesportsudøvere både i hverdagen og i forhold til træningslejre samt en fast sportskoordinator i studievejledningen for at sikre kontinuitet i forløbet. Vi lægger dog ikke skjul på, at alle partnere – den unge, forældrene, akademiet og os – skal involveres og bidrage aktivt for at vi sammen bliver en succes. Det er et stort projekt at løfte en ung professionel både sportsligt som uddannelsesmæssigt – det kræver fokus og mange aktive valg for at sikre sig på både den korte og lange bane,” siger Henrik Flyge.

Fælles fokus
”Vi tilbyder 3-årige eller 4-årige forløb på samme måde som Team Danmark som godkendt uddannelsessted. Eleverne på Køge Håndboldakademi får endvidere en ugentlig træningscentersession på Køge Handelsskole med håndboldtræner Lars Jørgensen og cand.scient. i idræt Mads Valentin Tærsbøl, som udgør del af vores lærerkollegium på handelsgymnasiet. Undervisning i sundhed varetages af Mads Valentin Tærsbøl i 1.g, og han underviser også i idræt som valgfag på B eller C-niveau. Både Lars Jørgensen og Mads Valentin Tærsbøl træner skolens håndboldhold KHS Håndbold, som deltog ved DM i handelsskolehåndbold i Tønder i februar. Efter sommerferien træner de videre og spiller kampe mod andre skolehold. De kommende elever på Køge Håndboldakademi er naturligvis sikret deltagelse på KHS Håndboldhold og deltagelse i DM for Handelsskoler,” siger Henrik Flyge.

Til et opfølgende møde mellem ledelsen på Køge Handelsgymnasium og repræsentanter fra Køge Håndbold Akademi – med fornem deltagelse af Morten Stig Christensen, som er generalsekretær i Dansk Håndbold Forbund – blev der talt om passionen for håndbold, talentudvikling og det vigtige i, at treenigheden bestående af de sportslige, uddannelsesmæssige og familiemæssige rammer omkring de unge på Køge Håndbold Akademi er i orden. Samarbejde og opbakningen på tværs af de tre områder er nøglen til den fælles succes: At lykkes med at de unge får tid, studentereksamen og optimale vilkår for at sportsligt udvikling og modenhed. 


 

 

GEKH fester

Garanti for masser af gensyn med gamle gymnasiekammerater og lærere - og godt sted at netværke

Gymnasieklasse i praktik i London

Eleverne i 2r får masser af international erfaring og tæt virksomhedskontakt på fire ugers ophold.

Elever finder ny smag til KiMs

2.g’erne på innovationsstudieretningen på HHX på er i fuld gang med at bearbejede data fra Campus+

Nyhedskategorier

Køge Handelsskole

EUD Business

EUX Business

EUV Business

EUD Student

HHX

Kursuscenter

Adgangsgivende forløb

Campus Køge