Iværksætterdrømmen er mulig


HHX

Til InnoCamp på Køge Handelsgymnasium har de tre årgange på innovationsstudieretningen arbejdet med innovationsprojekt på tværs af klasserne – og på tværs af fagene Innovation, Dansk, VØ og Afsætning. Dommerne til præsentationerne er tidligere elever, der selv er gået iværksættervejen.

 

Kasper Bondegaard Pedersen, som blev student fra Køge Handelsgymnasium i 2014, var med til at kickstarte årets InnoCamp. Han har sammen med nogle partnere just startet Make influence, hvor han blandt andet trækker på de erfaringer, han fik  gennem Trendday, som han var med til at starte umiddelbart efter han blev student. Make influence er en kommissionsbaseret influencer platform, hvor virksomheder kun betaler for hvert salg – og Kasper Bondegaard Pedersen kunne berette om platformens varme modtagelse, som overrumplede ham og partnerne. En god ide og en stor portion vilje kan bane vejen som iværksætter, lød pointen fra scenen, inden eleverne på Køge Handelsgymnasium skulle i gang med at brainstorme på ideer. På to dage skulle eleverne i mindre grupper komme med forslag, der skulle kunne realiseres fra idé til produkt, gerne måtte være et digitalt produkt og som minimum skulle der tænkes i digital markedsføringsplan.

En verden af muligheder
Fredag morgen skulle alle grupper pitche deres ideer foran tre dommerpar – hvoraf fire af dommerne er tidligere elever på Køge Handelsgymnasium og alle er iværksættere: Tobias Thomas (student 2015) selvstændig med TT-Film, Iben Diamant (student 2009) selvstændig med Why not Gin, Steffen Witterseh (student 2014) med investering samt Kasper Bondegaard Pedersen, som var med til kickstarten med Make Influence. Herudover var iværksætter Kasper Juul, som blandt andet har grundlagt Green Scandinavia APS, med i dommerpanelet og uddannelsesleder Mette Bahn Bertram fra Køge Handelsgymnasium.

Grupperne blev inddelt på de tre dommerpar, som på baggrund af elevernes pitchs skulle udvælge hver to grupper til den store finale i auditoriet, hvor alle dommere og elever skulle høre oplæggene. Emnerne spredte sig vidt – alt fra fitness take away-løsninger, til glat barbering på farten til formidling af nye slags fællesskaber som værn mod ensomhed til app-platform til at udvælge det bedste billede til Instagram indenfor forskellige kategorier. Vinderne af dette års InnoCamp blev gruppen bag Fruity Friends, som vil sælge saftevand som tabs – som et sundere alternativ til sodavand og andre typer saftevand for at hjælpe børn og unge med at få indtaget nok væske i dagens løb. Vindergruppen var skarpt forfulgt af henholdsvis Quick Shave og Go Social på 2. og 3. pladsen.

 

 

Ny retning i fremtiden

Med GSK matematik på Køge Handelsgymnasium har Kasper Thrane løftet sig fra C til A over to forløb

Franske forbindelser

Med gæster fra gymnasium i Perpignan fik HHX-eleverne mulighed for at teste deres sprogkundskaber

Sprog er alfa omega

På Køge Handelsgymnasium udgør sprog vigtig del af den faglige pakke - og det dyrkes på mange måder

Nyhedskategorier

Køge Handelsskole

EUD Business

EUX Business

EUV Business

EUD Student

HHX

Kursuscenter

Adgangsgivende forløb

Campus Køge