Hvem har størst succes?


HHX

Til det tilbagevendende erhvervsarrangementet BusinessCombat dyster elever med lokale erhvervsfolk på venskabelig fod. Eleverne fra 3v på Køge Handelsgymnasium får set hvordan teori kunne udfolde sig i praksis – og virksomhederne får en god oplevelse med eleverne.

 

Atter i år var det GLB Revision og Jyske Bank i Køge, som havde inviteret deres samarbejdspartnere til BusinessCombat på Køge Handelsgymnasium. På vegne af de glade givere bød Andreas Jepsen fra GLB Revision og afdelingsdirektør Bodil Hviid fra Jyske Bank Køge velkommen til dagens deltagere – til eleverne i 3v og til medarbejderne i og vennerne af GLB Revision og Jyske Bank – ledere og medarbejdere fra så mangfoldige virksomheder som AF Bolig, Cado, Lejmin.dk, DreistStorgaard, Voksewerk, PlastPack Defense, Delitaste ApS og Adenat IT ApS.

BusinessCombat blev i året styret af Dennis Poulsen fra Welcome Management – et firma, som har specialiseret sig i at udvikle en række professionelle virksomhedsspil til offline og online brug. Welcome Management gæster hen over året handelsskoler landet over, og nu var turen kommet til Køge Handelsgymnasium. Gennem BusinessCombat bliver teori fra elevernes undervisning i virksomhedsøkonomi tryktestet – spillederen opfordrer i sin introduktion til, at alle spillere tager spillet alvorligt – og agerer som de ville i virkelighedens verden. Elever og erhvervsfolk sidder blandet på holdene, og de får undervejs rig lejlighed til at snakke sammen under selve konkurrencen, som varer hele formiddagen og hen over fælles frokost med opsamling på spillet til slut. Årets vindere blev hold 8, der ud over eleverne Roma Skjødt, Sabina Tudor, Simon Lougue Larsen og William Kronstad fra 3v bestod af John Martinussen fra Woksewerk og Bodil Hviid fra Jyske Bank.

Spil med flere lag
”Det er et sjovt arrangement og vi kommer ud med vores samarbejdspartnere på en anderledes måde,” siger Bodil Hviid og fortsætter: ”Samtidig er vi med til at støtte vores lokale uddannelsessted, Køge Handelsgymnasium og Køge Handelsskole – og det er dejligt at opleve hvor målrettet eleverne er. Spillet er ikke bare et spil – det er en god måde for eleverne at opleve tankegangen fra det private erhvervsliv og drage en faglig parallel til deres uddannelse”.

”Igen i år var det en fornøjelse at være en del af BusinessCombat. Der er ikke så langt fra virksomhedsspillet på den ene side, hvor der i otte intense spillerunder skal tages stilling til essentielle beslutninger om fokusområder fx produktudvikling, automatisering, reklame, og så på den anden side, virksomhedernes hverdag. En fantastisk dag, hvor eleverne får koblet deres teori med konsekvenser af ”rigtige” beslutninger i et fiktivt, men meget realistisk BusinessCombat-spil. Samtidig er det spændende og inspirerende at høre om elevernes fremtidsplaner efter endt studentereksamen,” siger Andreas Jepsen fra GLB Revision.

”BusinessCombat giver vores elever en realistisk fornemmelse for, at det at drive en virksomhed eller en organisation er en meget kompleks opgave. Sammen med de deltagende erhvervsfolk får vores elever en mulighed for at snuse til den strategiske kompleksitet, som det private erhvervsliv rummer. De får afprøvet deres teoretiske forståelse fra deres profilfag, virksomhedsøkonomi, international økonomi og afsætning. Og i grupper med erfarne folk, øger de deres forståelse mellem teori og praksis,” siger Henrik Flyge, uddannelsesrektor på Køge Handelsgymnasium om eventen.

 

 

Ny retning i fremtiden

Med GSK matematik på Køge Handelsgymnasium har Kasper Thrane løftet sig fra C til A over to forløb

Iværksætterdrømmen er mulig

Hvor der er vilje er der vej: Dommerne til InnoCamp er tidligere elever, der udlever drømmen

Franske forbindelser

Med gæster fra gymnasium i Perpignan fik HHX-eleverne mulighed for at teste deres sprogkundskaber

Nyhedskategorier

Køge Handelsskole

EUD Business

EUX Business

EUV Business

EUD Student

HHX

Kursuscenter

Adgangsgivende forløb

Campus Køge