Gymnasieklasse i praktik i London


HHX

For første gang udsender Køge Handelsskoles internationale koordinatorer en hel gymnasieklasse med Erasmus+. Det drejer sig om 2r på Køge Handelsgymnasiums Business Communication-studieretningen – og turen går til London i Brexit-land. Her får eleverne masser af international erfaring og tæt virksomhedskontakt gennem fire ugers ophold.

 

”På Studieretningen Business Communication arbejder eleverne til dagligt med virksomhedsorienteret undervisning med fokus på økonomi, marketing, fremmedsprog og kultur. Som led i deres ungdomsuddannelse tager de til London i et fire ugers Erasmus+ ophold, hvor de skal I praktik og opleve virksomhedskultur i praksis – og naturligvis træne deres sprogkompetencer ud i engelsk,” siger Tina Biil Eriksen om 2rs rejse i ugerne 40, 41, 42 og 43.
”Studieopholdet koster ikke en krone for eleverne – alle omkostninger afholdes af EU-programmet Erasmus+, som har fokus på at få europæere – unge som ældre – til at lære mere om hinandens kulturer og udveksle viden og erfaring. På Køge Handelsskole har vi som internationale koordinatorer mange års erfaring i at udsende enkeltindivider, mindre grupper og større hold til flere destinationer rundt om i Europa, men vi har aldrig før udsendt en hel gymnasieklasse, så det bliver rigtig spændende at følge – og vi har planer om det ikke bliver en enkeltstående fornøjelse – selvom London forsvinder som mulighed for destination i Erasmus+-programmet, når eller hvis Storbritannien udtræder af EU – under alle omstændigheder får vores elever en sjælden og historisk oplevelse ved at tilbringe fire uger i London på et tidspunkt som dette,” siger Inge Jakobsen og fortsætter: ”De elever, der kommer afsted, bliver attraktive medarbejdere for danske virksomheder, der efterspørger kandidater med stor og aktiv viden  om og erfaring med udenlandske firmaer, internationale kompetencer og med masser af engelsk kundskaber.”

Faglig bagage med hjem
”Når de 31 elever i 2r rejser til London med Erasmus+, så skal de på sprogskole og i praktik inden for marketing og finans. De skal bo i London, hvor de indkvarteres to og to hos værtsfamilier, og det er arrangeret af os i international afdeling med hjælp fra organisationen Twin. I første uge bliver de fulgt af deres engelsklærer, Eva Læssøe, og i de sidste dage vil deres underviser i virksomhedsøkonomi, Palle Birch, være der og afslutte med faglige præsentationer, da det er tanken, at deres profilfag virksomhedsøkonomi, engelsk og afsætning skal være prismen, eleverne anvender, når de skal udarbejde et virksomhedsportræt på baggrund af den praktikvirksomhed, de er ude i. Virksomhederne, vi har truffet praktikaftaler med spænder fra revision til medievirksomheder siger Tina Biil Eriksen.
”Som alle andre elever, der rejser ud under Erasmus+, vil eleverne modtage et bevis – et Europass Certificate – som kan bruges til at dokumentere internationale kompetencer ved jobsøgning samt er anvendeligt, hvis man skal søge studier via kvote 2 til universitetet, CBS og andre uddannelser,” siger Inge Jakobsen.

 

 

Morgendagens VM-håndboldstjerner?

Køge Håndbolds "Håndbold Akademi" har set dagens lys - og Køge Handelsgymnasium er med i samarbejdet

GEKH fester

Garanti for masser af gensyn med gamle gymnasiekammerater og lærere - og godt sted at netværke

Elever finder ny smag til KiMs

2.g’erne på innovationsstudieretningen på HHX på er i fuld gang med at bearbejede data fra Campus+

Nyhedskategorier

Køge Handelsskole

EUD Business

EUX Business

EUV Business

EUD Student

HHX

Kursuscenter

Adgangsgivende forløb

Campus Køge