DM i Nationaløkonomi


HHX

Køge Handelsgymnasium udvalgte to hold fra økonomistudieretningens 3. års klasser til at repræsentere skolen til DM i Nationaløkonomi, som blev afholdt på CBS tidligere i november. Holdet fra 3.v fik point for deres realiserbare ide, som tilmed er en god måde at løfte udfordringen med C0²-udledning på.

 

Andreas Olsen fra Ennerslev ved Hårlev, Jens Høgh fra Roskilde, Christian Smollerup fra Solrød og Nikolas Poplens Laustsen fra Ringsted havde sammen begået et finaleværdigt projekt, som deltog til DM i Nationaløkonomi på CBS den 16. november.

”Det har været rigtig spændende at få lov til at bruge tid på at fordybe sig på et projekt,” siger Christian Smollerup. ”Vi interesser os for emnet samfund, økonomi og matematik – og vi har fået en særlig oplevelse sammen, som kun få får lov til. Det er fedt, at skolen har engageret sig i initiativet,” siger Nikolas Poplens Laustsen.
”Forud for selve dagen rækker et større projekt, hvor alle elever i vores og parallelklassen på økonomistudieretningen har arbejdet i dybden med hver vores projekt indenfor den udfordring, der var stillet til DM I Nationaløkonomi. Vi skulle finde en løsning på en bred økonomisk udfordring i samfundet og løse den på en kreativ og innovativ måde med brug af teoretisk økonomisk viden, værktøjer og matematiske beregninger,” siger Andreas Olsen.

Til DM på CBS
Teori anvendt i praksis
”Vi har haft otte moduler til at udvikle vores projekt indenfor udfordringerne for dansk økonomi og om økonomisk politik. Vi tog udgangspunkt i transport og miljø. Med udgangspunkt i Parisaftalens mål for klima og for FNs verdensmål for samme emne besluttede vi os for at tage klimaudfordringen op – vi har regnet os frem til at bare et løft i privatbilisme fra diesel og benzin til el er der masser at spare, dog efter en investering med at lave de rette incitamenter for at få danskerne til at vælge elbilerne til. Det er også godt for miljøet,” siger Jens Høgh.
”Afgifterne skal naturligvis lettes – og ellers foreslog vi – med inspiration fra Norge – at vil man passere danske broer med elbiler, er det billigere end i biler på fossile brændstoffer,” siger Andreas Olsen. ”Ligeledes skulle det være billigere at parkere sin bil i byerne, hvis man kører på el,” supplerer Christian Smollerup.
”Vores beregninger viser, at vi skal i gang nu – i vores projekt skulle vi også give bud på, hvor vi skal hente finansieringen til projektet fra – for at løfte afgiftslettelserne foreslog vi at finde de midlerne indenfor primært kultur og fritid,” siger Jens Høgh.

”Vi fik god feedback fra dommerne og ros for et håndgribeligt projekt, som hurtigt ville kunne udrulles. Vi skulle præsentere vores projekt for fire hold dommere – de kom fra topposter i dansk erhverv, organisationer og banker – og det gjorde det hele endnu mere interessant – de arbejder med dansk økonomi til dagligt,” siger Nikolas Poplens Laustsen.

Efter konkurrencerne og var der frokost til alle deltagerne og bagefter ventede et eksklusivt foredrag ved selveste Nationalbankdirektøren Per Callesen, som fortalte om Nationalbankens arbejde for og med dansk nationaløkonomi. 

DM i Nationaløkonomi arrangeres af Innovative Economics og gymnasieelever med International Økonomi på A-niveau i deres fagpakke fra hele landet kan deltage. Finalisterne, der deltager i mesterskabet, er fundet ved interne lokale konkurrence, og et hold fra hver indmeldte klasse stiller til DM’et – læs mere på Innovative Economics 

 

 

Kendt YouTuber besøger KHS

Julia Sofia gæstede Køge Handelsgymnasium for at tale om influencer marketing i markedskommunikation

Essensen af Vietnam med hjem

Rejsekufferterne kom hjem med souvenirs, men også elevernes kameraruller vidner om en lærerig tur

Manden med de mange facetter

Tidligere tophåndboldspiller Lars Jørgensen er blevet præsenteret bl.a. som træner for KHS håndbold

Nyhedskategorier

Køge Handelsskole

EUD Business

EUX Business

EUV Business

EUD Student

HHX

Kursuscenter

Adgangsgivende forløb

Campus Køge