Brobygning til tysk sprog og kultur


HHX

Køge Handelsskole er gennem sin internationale afdeling med i et INTERREG-projekt sammen med en række gymnasier og grundskoler fra Danmark og Tyskland. INTERREG-projektet ”Tysk-dansk ungdom skaber fremtiden” har kørt et år, og i uge 17 besøger 1e fra Køge Handelsgymnasium en gymnasieklasse på Friedrich-List-Schule i Lübeck.

 

1e INTERREG

Som led i INTERREG-projektet rejser 1e på Køge Handelsgymnasiums IBS-studieretning til Lübeck i uge 17 med deres tysklærer Tina Blum og international koordinator Tina Biil Eriksen.
”Vi er i Lübeck fra den 16. til den 18. april for at besøge og arbejde sammen med en tilsvarende gymnasieklasse på Friedrich-List-Schule i Lübeck,” siger Tina Blum.

”Besøget er det første af to, og i næste skoleår er det vores tur til at være værtsskole. Inden afrejsen har 1e arbejdet med et tema omkring interkulturel forståelse i tyskmodulerne, og under besøget i Lübeck skal eleverne arbejde sammen med de tyske elever om spørgsmålet: Hvordan bliver vi en fælles INTERREG-region? Ud over det faglige indhold er der også planlagt sociale aktiviteter for de unge, så de kan lære hinanden lidt at kende. Når vi er hjemme igen den 19. april arbejder 1e videre med projektet på skolen, og eleverne skal præsentere deres idéer fra projektdagene i Lübeck som en slags "elevatortale" for deres parallelklasse 1d i auditoriet,” siger Tina Biil Eriksen.

Den nære nabo mod syd
”Projektet involverer for vores vedkommende en 1. årsklasse på IBS – International Business Studies – hvor internationalisering, sprog og kulturforståelse udgør kernen. For vores elever giver turen en rigtig god mulighed for at prøve det tyske sprog af med jævnaldrende tyske unge,” siger Tina Blum.

”INTERREG hører under EU og har til formål at bygge bro mellem europæiske lande gennem projekter med fokus på fx uddannelse, innovation, samarbejde og bæredygtig udvikling. I det projekt, vi er med i, skal unge mennesker arbejde sammen og lære hinanden og ikke mindst hinandens kultur bedre at kende. Måske er de slet ikke så forskellige som de går og tror,” siger Tina Biil Eriksen.

”Et INTERREG-projekt som ”Tysk-dansk ungdom skaber fremtiden” passer fuldstændigt ind i vores gymnasiums DNA. Vi har i vores uddannelser det internationale udblik for at give vores elever viden om omverdenen til at arbejde med handel over grænser. Nærheden til den tyske nabo er uhyre vigtig: Tyskland jo er Danmarks største eksportmarked og mange af vores elever vil på sigt arbejde i virksomheder, hvor der samarbejdes med tyske virksomheder. Derfor giver det rigtig god mening, at vi har høj profil på tysk sprog og tysk kultur,” siger Henrik Flyge, uddannelsesrektor på Køge Handelsgymnasium om deltagelsen i INTERREG-projektet.

 

 

Teori og praksis gennem samme prisme

Mange af lærerne på KHS har perfaringer med det, de underviser i. Det gælder også Iben Diamant.

Ud over rampen med Castus’ frugtstænger

På innovationsstudieretningen er 1. g'erne kommet godt i gang med at lære at blive gode innovatører

Iværksætteri og læring

Silas Krogen blev student fra HHX i 2015 og læser på CBS. Lige nu er han i praktik i egen virksomhed

Nyhedskategorier

Køge Handelsskole

EUD Business

EUX Business

EUV Business

EUD Student

HHX

Kursuscenter

Adgangsgivende forløb

Campus Køge