Vend dit mindset


EUX Business

For øjeblikket deltager syv elever fra Køge Handelsskoles EUX Business i det internationale pilotprojekt Excellent Education i Malaga. Sammen med partnere fra Holland, Finland og Spanien dyrkes et mindset, hvor den kringlede vej er den fortrukne i opgaveløsningen.

 

”Der var stor interesse fra elevernes side i at deltage i projektet Excellent Education – vi havde håbet på to deltagere til projektet, men der kom hele syv elever af sted fra andet år på ungdomsuddannelsen EUX Business,” fortæller Gitte Dyrløv, som er international koordinator på Køge Handelsskole.

”Underviser Astrid Oleander er tilknyttet, og hun var af sted med gruppen de første dage. De syv elever skal være afsted i 14 dage, og programmet er, at de dagligt har fire klokketimer spansk undervisning, og hver eftermiddag er der et oplæg af merkantilt tilsnit, som er afholdt af en hollandsk lærer. Når de har fået ny viden fortsætter de over i faste arbejdsgrpper med jævnalderende elever fra Finland, Holland og Spanien – en elev fra hvert land pr. gruppe. I grupperne arbejder de i en fortsat proces over de to uger med opgaver stillet af en lokal virksomhed i Malaga. Den sidste dag fremlægger alle grupperne deres oplæg for alle de øvrige grupper samt for virksomhedsejerne, der har leveret cases til grupperne” siger Gitte Dyrløv.

EUX Business på Messi’sk
”Med Excellent Education sætter vi sammen spot på talentudviking i undervisning – præcis som man kender det fra sportens verden. Man kan sagtens være en middelmådig fodboldspiller og træne hårdt og komme langt, men hvis man har talent som sit – heldige udgangspunkt – så kan man tage fodbold til helt nye højder. Med talent og træning vil vi også bringe vores elever op på et højere niveau. Der findes et begreb, der hedder Learning Pit – dygtige elever har to måder, de kan løse opgaver på – de kan enten – shortkorte processen og komme hurtigt hen over ”opgavekløften” og komme i mål – eller de kan udfordre sig selv og finde helt andre veje at gå i jagten på en løsning. Eleverne skal trænes i at den ”nemme” løsning ikke behøver at være svaret – deres mindset skal åbnes og inviteres til, at det bliver naturligt for dem at opsøge de mest innovative løsninger – altså helt klicheagtigt lære at tænke ud af boksen,” siger Gitte Dyrløv.

”Det er et superspændende projekt, som vi er meget spændte på. Denne gang kører det som et pilotprojekt, men vi håber, at vi med denne pilot, kan få luft under vingerne til at lave et 3-årigt projekt sammen med vores partnerskoler i Holland, Finland og Spanien, hvor vi sammen kan videreudvikle kvaliteten.”

 

 

Privatøkonomi for begyndere

Bankrådgiver Maj-Britt Jensen fra Jyske Bank har besøgt EUX Business for at tale om privatøkonomi

Fejring på EUX Business

Køge Handelsskole fejrede 51 glade dimittender fra EUX Business ved en festlig translokation

Fra EUX Business til revision

På Køge Handelsskole blev Camilla Schomacker Sørensen fra Herfølge den første elev på EUX Business

Nyhedskategorier

Køge Handelsskole

EUD Business

EUX Business

EUV Business

EUD Student

HHX

Kursuscenter

Adgangsgivende forløb

Campus Køge