Zoom ind på job- og karrieredag


EUD Business

På EUX & EUD Business på Køge Handelsskole er det tilbagevendende arrangement Job- og karrieredag afholdt for alle skolens merkantile elever virtuelt på Zoom. Uanset covid-19 er det nemlig nu, at forberedelserne til at få sikret lærepladserne efter den teoretiske del af uddannelsen skal ske. 

 

Trods covid-19 er det nu virksomhederne er i gang med at søge efter elever til de lærepladser, der skal besættes i løbet af sommeren og i det tidlige efterår. Praktikpladskonsulent Michala Duvier var som vanligt koordinator på Job- og karrieredag, som i år måtte flytte ind på zoom og blive afviklet virtuelt på grund af pandemien.

”Der deltog 200 elever og otte virksomheder i årets virtuelle udgave af Job & Karrieremesse. Alt fungerede perfekt i Zoom. You See, Jem & Fix, Køge Kommune, Jysk, Matas, DB Schenker, Rigspolitiet og IKEA var til stede og gav vores elever god viden og insights,” siger praktikpladskonsulent Michala Duvier.

”Budskabet fra alle otte virksomheder var, at de ville ansætte elever planmæssigt – det er ikke sat i bero under corona – og det hører jeg generelt også fra andre virksomheder. Eleverne hørte om de mange muligheder om uddannelse, udstationering, skoleophold mv. og de deltog aktivt med mange spørgsmål i chatten,” siger Michala Duvier.

Høj relevans
”Jeg er meget tilfreds med at det har været muligt at afvikle arrangementet og holde fast i formålet – at eleverne kan møde arbejdsgivere og blive afklarede med deres ønsker og få viden om, hvordan det er at være elev og arbejde indenfor specifikke merkantile brancher. Job- og karrieredagen skal give eleverne viden til at træffe kvalificerede valg for den retning, de ønsker at gå, når de skal til at søge elevplads,” siger praktikpladskonsulent Michala Duvier om begivenheden med stor relevans for alle, der skal søge læreplads.

”Vores elever bruger dagen på at få afstemt deres egne forventninger og få indsigt i, hvad en arbejdsplads forventer af deres elev gennem elevtiden. Det er en rigtig god mulighed for at blive klogere på, hvad virksomhederne vægter i deres søgen på det perfekte match. Job & Karrieredag dagen bidrager i høj grad til at gøre næste fase af uddannelsen mere håndgribelig for eleverne, ” siger Michala Duvier.

 

 

Elever lærer af virtuelt virksomhedssamarbejde

I en uge har elever arbejdet med en udfordring i produktionsgangen hos virksomheden Schoeller Plast

Elever fejret ved virtuel translokation

Et nyt hold elever har netop afsluttet deres grundforløb på EUD Business og blev fejret virtuelt

Klar på vinteroptag af elever

JYSK besøgte Køge Handelsskole med budskab om, at de introducerer deres første vinteroptag af elever

Nyhedskategorier

Køge Handelsskole

EUD Business

EUX Business

EUV Business

EUD Student

HHX

Kursuscenter

Adgangsgivende forløb

Campus Køge