Udlært og direkte i job


EUD Business

Vej videre fra skolepraktik

Helene Vestergaard er netop blevet udlært som kontorassistent på Praktikcentret på Køge Handelsskole. 

Vej videre fra skolepraktik


Helene Vestergaard er netop blevet udlært som kontorassistent på Praktikcentret på Køge Handelsskole. Nu fortsætter hun i sit første job, hvor hun blev udlært – men blot i Praktikcenterets nye afdeling, der åbner i Valby mandag den 24. februar 2014.

21-årige Helene Vestergaard fra St. Heddinge har taget kontoruddannelsen med speciale i administration. Hun begyndte for to år siden i skolepraktik, da Køge Handelsskoles Praktikcenteret endnu lå i Solrød. Torsdag den 13. februar blev hun udlært, og det blev fejret i Praktikcenterets lokaler på Ørnevej i Køge.  Men hendes forbindelse til Køge Handelsskole slutter ikke her, for efter endt uddannelse har hun blevet tilbudt en tidsbegrænset stilling som assistent ind til sommerferien 2014. I den periode skal hun være med til at opbygge den nye afdeling i Valby. Her skal hun være ansvarlig for det administrative arbejde i forhold til eleverne i Valby i tæt samarbejde med Cristina Ploug, som selv har været oplæringsansvarlig for Helene Vestergaard. Sammen skal de blandt andet administrere elever i skolepraktik og have overblik over arbejdstid, skolepraktikydelse, ferier og fridage, indkaldelse til skoleophold og meget mere.

Gåpåmod- og humør lønner sig 
Janie Dylsing, som er daglig leder i Praktikcenteret, holdt tale for Helene Vestergaard, som blev rost for sin dygtighed og faglighed – Helene Vestergaard er på baggrund af skoleperioderne kommet ud med et gennemsnit på hele 10,8. ”Vi har alle været utrolige glade for dig som elev og kollega, og vi ser dig som en ung kvinde, der altid er meget hjælpsom – både overfor skolepraktikeleverne og os andre. Du mestrer den vanskelige disciplin med at holde mange bolde i luften – lige meget hvor meget du end er blevet forstyrret i dine egne opgaver, har du formået at holde fokus på flere opgaver – det har du klaret utrolig flot, sagde Janie Dylsing. ”Du har jo været i Praktikcentret i en periode med mange forandringer – blandt andet flytning fra Solrød til Ørnevej i Køge – og om lidt drager du med til Valby for at hjælpe med at få Praktikcenteret godt i gang der. Du har lagt en fantastisk arbejdsindsats i tingene, har taget ansvar, været pligtopfyldende, og jeg har aldrig hørt dig beklage dig over den arbejdsmængde, du til tider har haft. Du er ideel for en arbejdsgiver: Forandringsparat, seriøs og stabil – og dit fantastiske humør. Bevar det – det kommer du langt med, sagde Janie Dylsing, inden hun opfordrede kollegaer og gæster til at rejse sig og ønske Helene Vestergaard tillykke med dagen.

Årets Lokale Læreplads 2021

Irma Køge blev i går hyldet som Årets Lokale Læreplads 2021

Første EUD-elev på Køge Handelsskole

Elever lærer af virtuelt virksomhedssamarbejde

I en uge har elever arbejdet med en udfordring i produktionsgangen hos virksomheden Schoeller Plast

Nyhedskategorier

Køge Handelsskole

EUD Business

EUX Business

EUV Business

EUD Student

HHX

Kursuscenter

Adgangsgivende forløb

Campus Køge