På jagt efter lærepladser og elever


EUD Business

EUX & EUD Business på Køge Handelsskole dannede torsdag den 26. januar kulisse for det tilbagevendende arrangement Job- og karrieredag for alle skolens merkantile elever. Det er nu vinduet for sensommerens lærepladser er åbnet.  

 

Job og karrieredag

Der er altid rift om lærepladserne rundt om på de danske arbejdspladser. Selvom de afsluttende eksaminer for eleverne på EUX Business, EUD Business og EUD Student endnu syner langt væk i kalenderen, så er det nu, der skal smedes. 
Praktikpladskonsulent Michala Duvier var koordinator på dagen og havde lavet aftaler med 11 forskellige virksomheder, der alle repræsenterer forskellige uddannelser inden for det merkantile område. HR-folk, medarbejder og elever fra Top Toy, Matas, Region Sjælland, IKEA, Bilka Hundige, Tiger, Bygma, JYSK, Skat, Stevns Kommune og HK bakkede op om dagen, for at give de 200 inviterede elever på Køge Handelsskole de bedste muligheder for at blive skarpe på, hvad der skal til for at få adgang til en ordinær læreplads.

Programmet begyndte i et tæt pakket auditorium, hvor koncentrationen var så tyk, at man kunne skære igennem den med en lagkagekniv. De deltagende virksomheder indledte med at præsentere deres arbejdspladser bedst muligt for at gøre sig attraktive for de potentielle elever. Det skete gennem mundtlige oplæg, med film og deres allerstørste aktiv: Deres nuværende elever, som kunne omsætte drømme på formel til realisering i øjenhøjde med målgruppen. De var engagerede og gik tydeligvist op i deres uddannelse, som giver dem hurtig adgang til arbejdslivet, til ansvar og karriere.  

De gode fif 
”Formålet med dagen er, at eleverne kan møde kommende arbejdsgivere og blive klogere på, hvordan det er at være elev indenfor en given uddannelse og branche. Job- og karrieredagen er sat i verden for, at eleverne kan træffe kvalificerede valg for den retning, de ønsker at gå, når de skal til at søge elevplads,” siger praktikpladskonsulent Michala Duvier.

”På dagen kan eleverne få afstemt egne forventninger og få indsigt i hvad en kommende arbejdsplads forventer af deres elev – og lægger vægt på i en ansøgning. Virksomhederne vil også rigtig gerne fortælle lidt om, hvad de lægger vægt på i forbindelse med ansøgninger og ansættelse af elever, så vores elever bedre forstår processen omkring at søge elevplads, og hvad, der er vigtigt at skrive og gøre. Nok står programmet endnu på undervisning og projekter, men det er nu kuglerne til lærepladsen i september skal støbes. Der er mange om buddet, så vi gør hvad vi kan for at give et nap med – vi formidler stillingsopslag fra virksomheder på udkig efter elever, vi giver råd og vejledning om jobansøgninger mv. Vi ønsker alt det bedste for vores elever – og bliver glade og stolte hver gang vores elever melder tilbage om deres succes i jagten. Det er vigtigt, de kommer godt i videre herfra,” siger Michala Duvier.

Rift om lærepladser

 

 

Første elev på EUD Business

Onsdag den 20. juni blev Jonas Hald Buchard Andersen den første elev til at afslutte EUD Business

På jagt efter det gode match

Med Job & karrieredag på EUX & EUD Business er der igen fokus på at få lærepladsen i hus til sommer

Afgangselever er klar til elevplads

Klar til elevplads: 19 elever på Køge Handelsskole har netop afsluttet GF 2 på EUD Business

Nyhedskategorier

Køge Handelsskole

EUD Business

EUX Business

EUV Business

EUD Student

HHX

Kursuscenter

Adgangsgivende forløb

Campus Køge