Lærepladser er næste skridt


EUD Business

Torsdag den 24. januar afholdt EUX & EUD Business på Køge Handelsskole det tilbagevendende arrangement Job- og karrieredag for alle skolens merkantile elever. Det er nemlig nu skoene skal kridtes for at få sikret lærepladserne efter den teoretiske del af uddannelsen er i hus.  

 

Sommerens eksaminer for afgangseleverne på EUX Business og EUD Business synes endnu fjernt, men det er nu virksomhederne er i gang med at søge elever til lærepladserne med opstart i august og september. Praktikpladskonsulent Michala Duvier var som vanligt koordinator på Job- og karrieredag, som efterhånden er vokset sig stor, og i år havde hun fået tilsagn fra hele 15 forskellige virksomheder med lærepladser indenfor detail, handel og kontor.

HR-folk, ledere, medarbejdere og elever fra LEMAN, IKEA, JYSK, YOU SEE, Region Sjælland, Køge Kommune, Skatteforvaltningen, Salling Group, HK, SAC, ALDI, Erhvervsstyrelsen, BYGMA, Undervisningsministeriet og Køge Handelsskole var mødt frem for at give eleverne på Køge Handelsskole de bedste muligheder for at blive skarpe på alt omkring læreplads, jobmuligheder og meget mere. I første del af programmet, som i år foregik i KHS Café, præsenterede de deltagende virksomheder på skift deres arbejdspladser for de potentielle elever. Det skete med korte mundtlige oplæg, med videoer og med anvendelse af deres største aktiv – nemlig deres nuværende elever. De var engagerede og fungerede som gode ambassadører, som gav indblik i, hvordan de selv var på vej gennem deres erhvervsuddannelse til arbejdslivet, til ansvar og karriere.  

Masser af elevpladser 
”Formålet med Job- og karrieredagen er, at eleverne kan møde arbejdsgivere og blive afklarede med deres ønsker og give dem viden om, hvordan det er at være elev og arbejde indenfor specifikke merkantile brancher. Job- og karrieredagen skal give eleverne viden til at træffe kvalificerede valg for den retning, de ønsker at gå, når de skal til at søge elevplads,” siger praktikpladskonsulent Michala Duvier om begivenheden med stor relevans for alle, der skal søge læreplads. Mere end 250 elever fra erhvervsuddannelserne og nysgerrige elever fra HHX benyttede dagen til at få tips til ansøgningen og den gode samtale i dialogen med de besøgende virksomheder, som i messedelen af arrangementet, også tog imod CV’er fra interesserede elever.

”Vores elever bruger dagen på at få afstemt deres egne forventninger og få indsigt i, hvad en arbejdsplads forventer af deres elev gennem elevtiden. Det er en rigtig god chance til at blive klogere på, hvad virksomhederne vægter i deres søgen på det perfekte match. Job & Karrieredag dagen gør den næste fase af uddannelsen mere håndgribeligt for eleverne, da de får præsenteret virksomheder og får indblik i processen omkring at søge elevplads, ” siger Michala Duvier.

”Det har været en god dag – og deltagerne på begge sider har udtrykt tilfredshed med det de har set og hørt. Man fornemmer det er gode tider for virksomhederne – og dermed er det positivt for vores elever – der er mange elevpladser – JYSK søger fx alene i dette distrikt 25 elever, Skatteforvaltningen søger på landsplan 100 elever og LEMAN søger 25 elever til spedition,” siger Michala Duvier og tilføjer, at hun gerne videreformidler stillingsopslag fra virksomheder, som er på udkig efter elever: ”Og endelig bistår vi også gerne virksomheder med at finde potentielle elever til konkrete lærepladser – som match making hos os, hvor man kan møde de bedst egnede kandidater,” siger Michala Duvier.

 

 

Næste stop er lærepladser

Stort tillykke til afgangseleverne, der just har afsluttet GF2 på EUD Business

Færdig med EUD Business - klar til læreplads

Malene Eriksen blev den første elev til at afslutte EUD Business - nu venter læreplads i Dana-Tool

Masser af skills i CAMPUS Køge

Ved Skills Stafet stifter 8. klasser bekendtskab med overflødighedshornet af erhvervsuddannelser

Nyhedskategorier

Køge Handelsskole

EUD Business

EUX Business

EUV Business

EUD Student

HHX

Kursuscenter

Adgangsgivende forløb

Campus Køge