Klar til erhvervslivet


EUD Business

Køge Handelsskole fejrerede ved translokation afgangseleverne på EUD Business. Eleverne blev sendt af sted med budskab om at jagte deres drømme frem for at vente på dem. Uddannelseschefen opfordrede desuden eleverne til at tænke utraditionelt – også når det gælder om at finde de eftertragtede elevpladser.

 

EUD Business holdet

Mandag den 26. juni blev der holdt translokation for 36 elever på EUD Business på Køge Handelsskole. Eleverne er stadig nogle af de allerførste, der har taget et merkantilt grundforløb efter, at der kom en reform af erhvervsuddannelserne i august 2015. Deres flotte indsats blev på dagen hyldet med taler, underholdning og overrækkelse af beviser. Underviser Behcet Polat lagde ud med en varm velkomst, og dernæst fortsatte uddannelseschef Hans Severinsen med ros samt gode råd til eleverne:
”Man kan, hvad man vil og alt kræver en indsats. Brug det som afsæt til at komme videre ud i livet. Husk altid at have nogle drømme og mål som netop jeres talent og ”drive” kan bringe jer hen imod. Ligegyldighed og passivitet er det værste. Hvis I ikke gør noget, så sker der heller ikke noget i jeres liv,” sagde uddannelseschef Hans Severinsen, da han ønskede holdet stort tillykke.

Legatmodtagerne

Sjov og alvor
Uddannelsen består i dag af rigtig meget fagligt stof og mange opgaver, der skal afleveres på ganske kort tid. Så eleverne er nu kampklar til at søge elevpladser før de fortsætter hovedforløbet, og afslutter med en fagprøve. Uddannelseschefen opfordrede til at tænke ud af boksen i jagten på elevpladser: ”I skal huske at tænke utraditionelt, når I søger elevpladser fx i Køges nye butiksområde ved stationen, Strædet. Her får butikkerne brug for elever og medarbejdere. Jeg ved, at det vil lykkes for jer at få en af de eftertragtede elevpladser, hvor I kan blomstre og vise jeres særlige evner, jeres gejst og ikke mindst talent”, sagde Hans Severinsen.
Efter talen var det tid til underholdning med tryllekunstneren Mikkel Aakjær. Dernæst var det tid til en bid brød og en lille pause, inden det blev tid til overrækkelse af beviser til afgangseleverne. Fem elever blev inviteret op endnu engang til legatoverrækkelse. Henning Jensen Køge A/S legat på 1.000 kr. gik til Nicolai Simonsen, Køge Handelsstandsforeningens legat på 1.000 gik til Xenia Emilie Petersen, Aktiv Fritids legat på 1.000 kr. gik til Mads Richardt, Dan Group Alarms legat på 1.000 kr. gik til David Angelo Abundo, mens legat på 1000 kr. fra Holmris Designbrokers gik til Alexander Lieberkind – og tilslut fik Stine Toftegaard Jensen legat på 2000 kr. i intern konkurrence om at få en læreplads. Hun har fået læreplads i Fætter BR i Køge og hænger på skolens Karrierevæg i hovedindgangen – og for hver uge man er på væggen, får man et lod i lærepladskonkurrencen.

Karrierevæggen

 

 

 

Årets lokale læreplads: Dana-Tool A/S

Køge Handelsskole fejrede forleden Dana-Tool i Havdrup som årets vinder af den lokale konkurrence

Næste stop er lærepladser

Stort tillykke til afgangseleverne, der just har afsluttet GF2 på EUD Business

Færdig med EUD Business - klar til læreplads

Malene Eriksen blev den første elev til at afslutte EUD Business - nu venter læreplads i Dana-Tool

Nyhedskategorier

Køge Handelsskole

EUD Business

EUX Business

EUV Business

EUD Student

HHX

Kursuscenter

Adgangsgivende forløb

Campus Køge